fibrose
Fibrose, (af lat. fibrosis; fibro- + -ose), et organs omdannelse til bindevæv.
Fibrose, (af lat. fibrosis; fibro- + -ose), et organs omdannelse til bindevæv.
fibrose er altså ikke ubetydelig, hvis der er cystisk fibrose i familien. Der er mulighed for mange hundrede sygdomsfremkaldende mutationer i genet for cystisk fibrose, og det er ikke praktisk muligt at teste for dem alle. Her i landet udgør
fibrose), typisk som talrige små knuder. Efterhånden breder fibrosen sig og hindrer åndedræt og lungekredsløb. Der kan udvikles forstørrelse af højre hjertekammer pga. forhøjet tryk i lungepulsårerne med symptomer på hjertesvigt. Indånding af asbestfibre i lungerne kan 10-30 år
fibrose) i knoglemarven ledsaget af blodcelledannelse uden for knoglemarven (ekstramedullær hæmopoiese), især i milt og lever. Myelofibrose skyldes forstyrrelser i dannelsen af de tidligste forstadier til blodlegemer (hæmopoietiske stamceller); fibrosen og en evt. forbening (osteosklerose) er sekundær. Sygdommen optræder i
men hårdhed (fibrose) skyldes overproduktion af kollagen. Ændringer i immunsystemet synes at spille ind (se autoimmunitet). Lokaliseret sklerodermi aftager ofte med tiden og kan forsvinde helt. Fibrosen ved generaliseret sklerodermi er vanskelig at bekæmpe, men ledsagesymptomerne kan afhjælpes med lægemidler.
fibrose. Bindevæv afgrænses skarpt fra epithelvæv (det ydre væv) af en basalmembran, og disse to vævstyper påvirker hinandens differentiering og funktion såvel under fosterudviklingen som senere. Ved udvikling af kræft kan ses forstyrrelser af dette samspil, bl.a. ved at epithelet
fibrose, men kan også være medfødt. Sygdommen er i dag sjælden. Hovedsymptomerne er hoste og rigeligt opspyt, der kan være blodtilblandet, tilbagevendende luftvejsinfektioner samt i svære tilfælde kortåndethed. Diagnosen stilles ved røntgen-kontrastundersøgelser af lungerne (bronkografi) eller CT-scanning. Sygdommen
forekommende medfødte bugspytkirtelsygdom er cystisk fibrose, der fører til blære- og bindevævsdannelse i bugspytkirtlen. De øvrige bugspytkirtelsygdomme omfatter bugspytkirtelbetændelse, bugspytkirtelkræft samt diabetes mellitus (sukkersyge), der kan skyldes forstyrrelser i funktionen af de insulinproducerende celler i de langerhanske øer i bugspytkirtlen.
fibrose, ved hæmokromatose (bronzediabetes), visse binyre- og hypofysesygdomme og ved behandling med binyrebarkhormoner. Gestationel diabetes Gestationel diabetes (svangerskabsdiabetes) er diabetes, der begynder eller diagnosticeres første gang under et svangerskab. Sygdommen viser sig oftest i 24.-28. svangerskabsuge, hvorfor alle gravide
fibrose), hos for tidligt fødte børn og hos patienter med visse sjældne, arvelige blodsygdomme (hæmolytisk anæmi). Ved undersøgelse af blodet kan graden af E-vitaminmangel konstateres; værdier på under 16 μmol/l tyder på mangeltilstand, der kan vise sig som