fertilitet
Fertilitet, inden for demografi et udtryk for, hvor mange børn der fødes i løbet af en bestemt tidsperiode, fx et år. En befolknings frugtbarhed er derimod udtryk for dens fysiologiske evne til at føde børn. Der er normalt en betydelig
Fertilitet, inden for demografi et udtryk for, hvor mange børn der fødes i løbet af en bestemt tidsperiode, fx et år. En befolknings frugtbarhed er derimod udtryk for dens fysiologiske evne til at føde børn. Der er normalt en betydelig
fertilitet fra 2,6 til 1,4 barn pr. kvinde, og antallet af levendefødte, der i 1966 var på ca. 88.000, faldt til ca. 52.000 i 1984. Efter 1984 er den samlede fertilitet igen steget og er i 2015 på
Fertilitet - udviklingen efter 1960, Danmark har i lighed med andre industrilande gennemlevet en stærk fertilitetsnedgang siden midten af 1960'erne, hvor den samlede fertilitet var 2,6 levendefødte pr. kvinde. Efter 1966 indtrådte et fald, således at antallet af levendefødte
fertilitets- og dødelighedsniveauet i de enkelte aldersklasser, men også af befolkningens aldersstruktur. En befolkning kan fx have særlig gunstige vækstvilkår ved at have en stor andel af kvinder i den mest fertile alder, dvs. 30-34 år. Denne store andel
fertilitet og dødelighed i et samfund, til en tilstand med lav fertilitet og dødelighed. Denne overgang er knyttet til udviklingen fra landbrugssamfund til industrisamfund samt til forbedrede levevilkår, boligforhold, sygdomsforebyggelse og -behandling. Demografisk transition har fundet sted i Europa, Angloamerika
fertilitet, Danmark gennem adskillige år har fremvist, synes at være under opbremsning. Ser man på fertiliteten i forhold til kvindens alder, er der siden 1981 især sket et fald i fertiliteten for 20-24 årige kvinder, mens derimod kvinder i
fertilitet (dvs. reduceret evne til at få børn), nedsat fødselsvægt hos nyfødte (som følge af moderens forureningsudsættelse) mm. Før man kan erklære en sammenhæng mellem udsættelse for luftforurening og en helbredseffekt, forudsætter det en statistisk sammenhæng mellem forureningsudsættelse og forekomst
moyen), der som et fingeret væsen repræsenterer det typiske for samfundet mht. fertilitet, dødelighed mv. Quételet indførte også body mass index. Hans vigtigste bidrag til eftertiden blev dog arbejdet med dannelse af nationale og internationale faglige selskaber inden for statistik.
af 1980'erne bevirket, at Danmarks alderspyramide (2005) er indsnævret fra aldersklassen 35-39 år og ned til aldersklassen 10-14 år, mens udvidelsen for de 55-59-årige skyldes de store fødselsårgange i 1940'erne. Se også befolkning og fertilitet.
fertilitet vækker afsky og angst. Ved siden af dette kulturskabte skræmmebillede står imidlertid også billedet af de gamle som hjælpere for de unge på deres vej ud i verden. I kraft af deres dybe erfaring har de magiske redskaber eller