fermi
Fermi, (efter E. Fermi), længdeenhed, der især benyttes inden for kernefysik. 1 fermi (fm) = 10-15 m.
Fermi, (efter E. Fermi), længdeenhed, der især benyttes inden for kernefysik. 1 fermi (fm) = 10-15 m.
Fermi-Dirac-statistik viste sig at have rige anvendelser såvel i faststoffysik som i kernefysik. I forlængelse heraf opfandt han den såkaldte Thomas-Fermi-model, der giver en statistisk metode til approksimative atomfysiske beregninger, som Fermi anvendte på en række
Fermi-væske kvalitativt ligne en Fermi-gas; dog kan det være nødvendigt at omdefinere partiklerne og deres egenskaber, fx massen, for at få kvantitativ overensstemmelse med teorien for Fermi-gasser. Fermi-væske-teorien blev udviklet af L. Landau (1956). Den
Fermi-energien, EF, besat, mens tilstandene med energier større end EF er tomme. Fladen, der i k-rummet er defineret ved E(k) = EF, kaldes metallets Fermi-flade. Fermi-fladen spiller en meget vigtig rolle for metallets egenskaber, idet det
Fermi National Accelerator Laboratory, Fermilab, eller FNAL, forskningslaboratorium beliggende i Batavia vest for Chicago, Illinois, USA; indviet 1974. På laboratoriet studeres partikelfysik, astrofysik og kosmologi samt emner som sundhed, sikkerhed og miljø. Laboratoriets partikelaccelerator Tevatronen var indtil 2011 en af
er energien af de mest energirige elektroner i et metal ved det absolutte nulpunkt. Læs mere i Den Store Danske Fermi-flade mangelegemeteori elektronstruktur
Fermier général, (fr. 'generalforpagter'), fransk skatteforpagter. Forpagterne var organiseret i selskaber, som betalte et forudaftalt beløb til staten mod at kunne opkræve en række indirekte skatter. Fra 1500-t. blev alle provinsers indirekte skatter forpagtet bort. I 1600-t. blev
Fermi Gamma-ray Space Telescope, internationalt, ubemandet rumobservatorium, opsendt juni 2008 i en lav (550 km) bane om Jorden. Observatoriet skal måle gammastråling, dvs. højenergetisk elektromagnetisk stråling, fra rummet og derved bidrage til studiet af astrofysiske og kosmologiske fænomer, bl.a
Fermi-gas, gas bestående af fermioner.
Fermi-fordeling, afviger stærkt fra Maxwell-fordelingen. Årsagen er, at Fermi-fordelingen tager hensyn til Pauliprincippet, ifølge hvilket to identiske fermioner ikke kan befinde sig i samme kvantetilstand. Ved sædvanlige temperaturer bliver middelenergien for en ledningselektron derfor langt højere end