fast stof
Fast stof, se tilstandsformer.
Fast stof, se tilstandsformer.
fast stof (et amorft materiale) ved opvarmning bliver til en væske, dvs. bliver flydende. Glasovergangen Når et amorft fast stof ved opvarmning bliver flydende, ændres det fra glastilstand til væsketilstand. Denne proces kaldes glasovergangen, og den temperatur, hvor det sker
fast stof. I en vis del af emissionerne og absorptionerne optages rekylimpulsen og rekylenergien af det faste stof som helhed, og derved vil energien af gammakvantet svare nøjagtig til energien af den overgang i kernen, som er årsag til dets
stof. Et stof optræder normalt i tre tilstandsformer: gas, væske og fast stof. Væske er en art mellemform af gas og fast stof. Væskeformen har væsentlig højere densitet end gasformen, men omtrent samme densitet som den faste form. En væske
fast stof overgår til at blive en væske. Det pågældende stofs smeltepunkt er identisk med dets frysepunkt, dvs. den temperatur, hvor væsken overgår til fast stof. Kun ved smeltepunktet kan fast stof og væske sameksistere. Smeltepunktet af et stof afhænger
fast stof. Af og til taler man om plasma som en fjerde tilstandsform. Fast stof Faste stoffer er kendetegnet ved, at de enkelte atomer eller molekyler ikke er frit bevægelige, men udfører små svingninger omkring bestemte positioner. I krystaller udgør
faste stoffer, når deres mikroskopiske (atomare) struktur ignoreres, og de dermed behandles som et kontinuum. Kontinuummekanikken beskriver faste stoffer analogt til hydrodynamikkens beskrivelse af væsker. Forskellen er, at faste stoffer udviser elasticitet, dvs. at der ved ydre kraftpåvirkning opstår indre spændinger, der søger at modvirke deformation. Et fast stof
fast stof/væske) eller et mineralkorn i en klippe (fast stof/fast stof). Væskeoverflader kan karakteriseres ved en overfladespænding. Den skyldes, at atomer eller molekyler, der befinder sig på overfladen af væsken, ensidigt tiltrækkes af andre atomer eller molekyler inde i
fast stof er smeltet. Smeltevarmen er den varmemængde, der skal tilføres for at smelte en given mængde af et fast stof. Der refereres altid til en smeltning ved konstant tryk (oftest 1 atm), hvorved varmetilførselen er lig med stoffets tilvækst
fast stof I et fast stof kan anisotropi fx være varmeledningsevne, hårdhed eller elektrisk ledningsevne. I et anisotropt, krystallinsk stof vil lysstrålers hastighed således variere med retningen i dette; se også krystal. I elektromagnetiske strålingsfelter Et elektromagnetisk strålingsfelts intensitet kan