farvning
Farvning, forarbejdning af fx tekstil-, læder- og papirmaterialer for at give dem en bestemt farve. Farvning anvendes især til tekstilfarvning.
Farvning, forarbejdning af fx tekstil-, læder- og papirmaterialer for at give dem en bestemt farve. Farvning anvendes især til tekstilfarvning.
farvning af håndværksfremstillede tekstiler og til farvning af nærings- og nydelsesmidler. Det første syntetiske farvestof var det violette mauvein, opdaget i 1856 i England af W.H. Perkin, og i 1859 fulgte det rødviolette fuchsin, opdaget i Frankrig af F.E. Verguin
farvning af syntetiske fibermaterialer som polyester, nylon, acetat og acryl. Syrefarvestoffer anvendes hovedsagelig til farvning af uld og silke, men kan også anvendes til nylon. Kypefarvestoffer anvendes til farvning af bomuld og andre cellulosefibre. Reaktive farvestoffer er en ret ny
er en almindeligt anvendt metode til farvning af blod- og knoglemarvsceller samt kromosomer med henblik på mikroskopisk undersøgelse. Læs mere i Den Store Danske vævsfarvemetoder
farvning, princip for synliggørelse af mikroskopiske biologiske strukturer. Objektet indlejres i et tyndt lag af et svært gennemsigtigt materiale, hvorved objektets konturer ses mod en mørk baggrund. Princippet har fundet anvendelse i lysmikroskopi til synliggørelse af visse bakterier, men bruges
er en farvemetode, der anvendes ved undersøgelse af celleprøver fra livmoderhalsen. Læs mere i Den Store Danske vævsfarvemetoder
farvning af væv i tilslutning til vævsundersøgelse, således at forskellige vævsbestanddele kan skelnes fra hinanden ved lysmikroskopi. Metoderne anvendes i mikroskopisk anatomi og patoanatomi. Farvningen foretages på tynde snit af paraffinindstøbt væv eller på udstrøgne præparater af blod, knoglemarv, sekreter
farvning af bomuld og andre cellulosefibre (fx viskose). Det anvendes i dag næsten kun til farvning af denim. Se også farvestoffer og tekstilfarvning. Indigo blev tidligere anvendt som pigment i kunstnerfarver, både i olie og i vandigt medium. Det er
Farvning med naturfarvestoffer kan foretages på såvel garner som tekstilvarer. En særlig form for farvning med naturfarvestoffer benytter den såkaldte bejdsning, hvor tekstilet behandles med et metalsalt inden selve farvningen. Denne proces gennemføres for at øge farvestofoptagelsen og derved opnå
Farvning gør det lettere at se bakterier i lysmikroskop. Her er det især den metode, der i 1884 blev opfundet af den danske læge Christian Gram, som stadig bliver meget brugt. Ved gramfarvningen udstryges bakterierne på et objektglas og dækkes