farsere
Farsere, at fylde med fars. Ved farsering fyldes hulrum i en madvare med fars eller andet materiale, helt eller hakket mere eller mindre groft. Strengt taget er kun fyld med fars en farsering. Juleanden er fyldt, ikke farseret, med æbler
Farsere, at fylde med fars. Ved farsering fyldes hulrum i en madvare med fars eller andet materiale, helt eller hakket mere eller mindre groft. Strengt taget er kun fyld med fars en farsering. Juleanden er fyldt, ikke farseret, med æbler
Farci, (af fr., af farcir farsere, af lat. farcire fylde, stoppe fuld), farseret.
Farsering, (se farsere), det at farsere.
farserede eller som Hasselbackkartofler, serveres som garniture og for de farseredes vedkommende som selvstændig ret. Det er vigtigt at vælge den rigtige sort til de forskellige tilberedninger. De gængse oplysninger om dyrkningssted, fx Vildmose, Samsø, Lammefjord, er i kogekunsten lige
farseret kalvebryst. Hovedet bruges til forloren skildpadde eller som del af kalvesylte. Kalvefødder er ideelle som geleringsmiddel, men forhandles så at sige ikke i Danmark. Fra lam Lam kan udskæres flækket eller uflækket; sidstnævnte giver dobbelt lammeryg med rygbenet i
farseret. Kødet holdes sammen med bomuldsgarn eller kødpinde og grydesteges eller braiseres. Retten kendes i mange lande. På fransk kaldes retten oiseaux sans tête, på italiensk involtini, på engelsk beef- eller vealolives og på flamsk vogels zonder kop, loose-vinken
farseres med de ituskårne arme, i Grækenland blandet med ris og grønsager (tomat, porre, løg), i Italien med kalve- eller fiskefars og i Spanien med skinke- eller pølsefars. Små arter spises levende i Sydkorea. I det japanske køkken anvendes adskillige
er spansk for den tiarmede blæksprutte Loligo vulgaris, men i daglig tale ofte brugt om mange andre blæksprutter. Kroppen spises fx farseret, i tomatsauce eller skåret i ringe og friturestegt.
farseres, gratineres og bages. Desuden indgår de rå i salater og stegt i grønsagsretter som fx ratatouille. Bruges også i brødbagning. Courgette hører hjemme i middelhavskøkkenet, men er fra 1960’erne vidt udbredt i resten af Europa. Den er nem
farsere med. Det fremstilledes i en morter og var ikke almindeligt uden for de større køkkener før kødhakkemaskinens indmarch sent i 1800-tallet Pga. de mange overflader, der opstår ved hakning af kød, er fars særdeles letfordærveligt. Læs mere i