fantasere
Fantasere, (af lat. phantasiari, af phantasia, af gr.), lide af feberfantasier; snakke vildt.
Fantasere, (af lat. phantasiari, af phantasia, af gr.), lide af feberfantasier; snakke vildt.
Fantasere, (af lat. phantasiari, af phantasia, af gr.), inden for musik spille, hvad der falder én ind (oftest i tilknytning til et forud givet tema).
Fantaseren er en normal og ofte berigende mental virksomhed, der ikke blot sætter kolorit på tilværelsen, men udgør en uopløselig del af menneskets hele mentale og kulturelle liv. Dagdrømme kender alle til, især i ungdomsårene. Fantaseren kan også forekomme som
Fantasering, (se fantasere), det at fantasere.
Ekstravagere, (af fr. extravaguer fantasere, opføre sig forrykt, extra + vaguer, af lat. vagari flakke om, af vagus omflakkende), flotte sig; ødsle; skeje ud.
fantaserede) oplysninger. Et voksende antal lande anser derfor ikke vidneudsagn indhentet under hypnose for retligt gyldige. Derimod bekræfter forskningen helt entydigt, at de nuværende omstændigheders lighed med den oprindelige oplevelse har stor indflydelse på, om en erindring fremkaldes. Det gælder
eventyrversioner, som i 1800-tallet er optegnet fra mundtlig dansk tradition. Griseldismotiverne er ofte udnyttet i senere litteratur; således lader J.P. Jacobsen i sin historiske roman Fru Marie Grubbe (1876) den unge Marie Grubbe fantasere over grevens bortvisning af Griseldis.
fantaserende, således allerede hans Digte. Første Ring (1829). Også samlingen Skabelsen, Mennesket og Messias (1830) brød på mange måder tidens konventioner. Det var en nytolkning af skabelsen, inspireret af nyplatonismen og af Henrik Wergelands næsten programmatiske tillid til mennesket. Han
fantasere om at rejse og opleve både berømte steder og spændende mennesker undervejs. Andre kendte serier af Hiroshige er Ōmi hakkei ('Otte udsigter fra Ōmi-provinsen') fra 1830'erne med forlæg i den kinesiske tradition for 'Otte udsigter fra Xiaoxiang
fantasere; han fik først undervisning i Slagelse Latinskole 1777-1782. Stemningsskift og forelskelser blev her til poesi, der fik ros af Johannes Ewald. Christian Pram lod den subsistensløse student — "en underlig, entusiastisk, melankolsk, ubeskrivelig En" — debutere i de Nytaarsgaver (1783 og