fadervor
Lukasevangeliet, 11,2-4. Forskelle mellem de to versioner Forskellen består ikke så meget i ordlyden som i, at Lukasevangeliet kun har de fem af de syv enkeltbønner, der findes i fadervor, idet den tredje og den syvende mangler; dertil k
Lukasevangeliet, 11,2-4. Forskelle mellem de to versioner Forskellen består ikke så meget i ordlyden som i, at Lukasevangeliet kun har de fem af de syv enkeltbønner, der findes i fadervor, idet den tredje og den syvende mangler; dertil k
Fadervor (6,9-13) og den gyldne regel (7,12: "Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem" — en grundsætning, der også findes i andre religioner og kulturer end den kristne
fadervor og sakramenterne har været opfattet som en arkandisciplin for de døbte. Også moralkatekesens plads i forløbet er uvis. Forfattere til græske oldkirkelige katekeser er Kyrillos af Jerusalem, Gregor af Nyssa og Johannes Chrysostomos. Augustin skrev en latinsk model for
far". Faderen er Gud, som i GT opfattes som far til Israels folk. I Jesu forkyndelse er Guds "fader-rolle" uddybet: Hver enkelt kristen kan kalde Gud for sin far, jf. fadervor og Rom. 8,15: Vi anråber "Abba, fader!".
fadervor, trosartiklerne, budordene og bønner. Derfor kaldes den efter Reformationen for katekismus-abc. Den bestod oprindelig af blade klæbet på smalle træstykker (læsebræt, fibelbræt), der til tider var betrukket med klar lak (eng. hornbook). Oplysningstiden fjernede det religiøse præg, og
Fadervor, "Led os ikke i fristelse". Bibelske eksempler på, at anfægtelse kun kan overvindes ved troens hjælp, er Abraham (1.Mos. 22,1-19) og Jesus (Matth. 26,36-46 og 27,46). Det hører til de centrale teologiske begreber hos
i oldkirken omgav dåb, nadver, trosbekendelse og Fadervor ved at udelukke udøbte fra visse dele af gudstjenesten. Arkandisciplin var formentlig et led i optagelsen i de kristne menigheder, måske inspireret af Jesu ord om Guds riges hemmeligheder (Mark. 4,11).
Fadervor) og askese. Bevægelsen spredtes til Serbien og Bosnien, Det Byzantinske Rige og Rusland, men antallet af tilhængere er ikke nøjere kendt. I 1100-1200-tallet bestod der en aktiv forbindelse med katharerne i Norditalien og Sydfrankrig (se albigensere). Bogomilerne
fadervor beder ”Giv os i dag det daglige brød”, er brød Guds gave og brugt synonymt med mad. I jødedommen indledes den ugentlige sabbat med, at man bryder sabbatbrødet hallah, der er et flettet hvedebrød. I mange østeuropæiske lande er
fadervor, den bøn, som Jesus lærte sine disciple, og som frem for nogen er blevet kristenhedens bøn, der ved dåben overdrages det enkelte menneske (Matth. 6,9-13). Her bedes først om Guds ære, komme og hans viljes opfyldelse, derefter