førnutid
Førnutid, grammatisk betegnelse. Se tid, nutid og perfektum.
Førnutid, grammatisk betegnelse. Se tid, nutid og perfektum.
førnutid, Perfektum er en grammatisk form, et verbum kan have. I latin stod perfektum, der betegner den fuldførte handling, i modsætning til en anden datidsform, imperfektum, som betegner en handling, der på det pågældende tidspunkt var i gang, men ikke
førnutid/førdatid, fx vi har ofte mødtes / folk havde uforsigtigt færdedes på isen. Ved siden af den egentlige passivbøjning med endelsen -(e)s bruges en omskrivning med en tidsbøjet form af hjælpeverbet blive + datids participium (tillægsform) af hovedverbet, fx
førnutid, idet rækkefølgen af begivenheder og situationer udledes af situationen. Futur antérieur bruges modalt om begivenheder eller situationer, der udtrykker hypotese: elle se sera sans douce trompée, svarende til dansk førnutid + fx nok. Desudenanvendes den om sammenfatning: Sa vie aura
førnutid har elsket over for latinsk førnutid amavit. I tidens løb kan et sprog skifte fra en mere syntetisk til en mere analytisk tilstand (eller omvendt). Dette skift ses i udviklingen af engelsk. Oldengelsk var rigt på bøjninger og dermed
førnutid noget fortidigt, men modsat datid omtaler førnutid fortidige begivenheder som noget, der belyser nutiden, fx jeg var hjemme over for jeg kommer for sent, fordi jeg har været hjemme først. Datid betegner ikke kun "fortidighed", men også afstand fra
førnutid, hvor den betegner en afsluttet begivenhed/situation, med konsekvens for nutiden. Den svarer oftest til en dansk førnutid, med et underforstået derfor: Elle est partie (derfor er hun væk). som datid, hvor den betegner en afsluttet begivenhed/situation, uden konsekvens eller
førnutid og datid, fx fui 'jeg har været, jeg var', modsat den nyere sammensatte perfektum, der angiver imperfektivt aspekt, fx tenho sido 'jeg har været' om en uafgrænset periode op til nutiden; specielt portugisisk er således, at aspektmodsætningen har bredt
førnutid: Luc har lige forladt skolen) og ved imperfektive verber om forhold, der fortsat gælder, fx Luc dort depuis une heure (svarende til dansk førnutid: Luc har sovet i en time (og gør det fortsat). Reglen gælder ikke ved benægtelse
førnutids- og fortidsbetydning, begrænses til fortidsbetydningen, mens omskrivning med habeo og perfektum participium udtrykker førnutid, jf. ital. diedi 'jeg gav' og ho dato 'jeg har givet', der begge modsvarer lat. dedi. Pluskvamperfektumformerne bevares alene i de perifere sprog, jf. port