førn
er et lag af nedfaldent, ikke omsat løv på jorden. Læs mere i Den Store Danske jordbundsøkologi
er et lag af nedfaldent, ikke omsat løv på jorden. Læs mere i Den Store Danske jordbundsøkologi
førn (løvlag), der er levested for mange jordbundsdyr, fx tusindben og bænkebidere. Der kommer også dødt organisk materiale fra underjordiske kilder, fx døde rødder, mikroorganismer og jordbundsdyr; mængden af dette tilskud er meget vanskelig at måle. Ved nedbrydningsprocessen omdannes plante
(Naturen i Danmark)
førne- og moslaget til de dybeste dele af jordbunden. Der er dog en kraftig koncentration af disse dyr i førnen og de allerøverste centimeter af den egentlige jordbund. Af de springhaler, der på et bestemt tidspunkt blev fundet i de
(Naturen i Danmark)
førnen). Dernæst følger et mørkfarvet (brunlige eller gråsorte nuancer) lag af mineraljord opblandet med humus (A-horisonten). Mange steder efterfølges denne horisont af en lysere farvet horisont, hvorfra der er sket udvaskning af ler og nedbrydningsprodukter fra forvitringen af mineraler
(Naturen i Danmark)
førne og i dødt ved af de fleste løvtræer, ses brunmuld især i forbindelse med vednedbrydning hos eg og nåletræer. Brun- og hvidmuld giver vidt forskellige levemuligheder for sekundære nedbrydere, f.eks. vedlevende insekter, og der er derfor stor forskel på
(Trap Danmark)
førnen brændte væk, så det underliggende sand blev eksponeret for vinden. Det har skabt et landskab med indlandsklitter, som flere steder træder tydeligt frem på heden og bryder det ellers jævne slettelandskab. Den markante vindpåvirkning ses også af de mange
(Trap Danmark)
førne øverst, dernæst et lag af lyngtørv, efterfulgt af blegsand og nederst et hårdt, sort til rødbrunt allag. Den særlige jordbund opstår, fordi regnvandet forsures af humussyrerne i lyngførnen, hvilket nedbryder mineralerne i jorden, som udvaskes. Længere nede neutraliseres syren
(Dansk litteraturs historie)
førn / gammeldags Børn“, „Haanden klar til Stening / Vendekaabemening“. Den folkelighed, som PH identificerede sig med, var i hans optik lig med selve det moderne. Det er en kobling, som står i voldsom modsætning til fx Kaj Munks eller Martin A
(Naturen i Danmark)
førne, der gradvist omdannes til sur humus i form af et morlag, der kan være fra få og op til 30 cm tykke afhængig af forholdene (se Jordbunden). I mørke skove er der ofte kun en sparsom flora på morbunden
(Naturen i Danmark)
førne, som øger jordens vandindhold og dermed muliggør indvandring af blåtop. Boks FIGUR 6-18. Udbredelsen af blåtop og dværgbuske på Randbøl Hede i 1954 og 1996. Kortene til venstre angiver dværgbuskenes udbredelse og til højre blåtops. Kortene er baseret