evigt liv
dog også den forestilling, at den, der tror, får evigt liv allerede i dette liv, og det fremgår her, at adjektivet evigt mere er en kvalitets- end en kvantitetsbestemmelse. Evigt liv kan indholdsbestemmes som dette at kende, dvs. leve i
dog også den forestilling, at den, der tror, får evigt liv allerede i dette liv, og det fremgår her, at adjektivet evigt mere er en kvalitets- end en kvantitetsbestemmelse. Evigt liv kan indholdsbestemmes som dette at kende, dvs. leve i
liv. I naturfolks religioner tænkes sjælen ofte at føre et skyggeagtigt efterliv i de samme omgivelser, som dets almindelige liv har udspillet sig i (jf. forestillingerne om de "fædrene ånder" og spøgelser). Ifølge kristendommen er der kun ét jordisk liv, men et evigt
liv ind i en sammenhæng, der forbinder livet med verdens fødsel, liv og afslutning. Det forgængelige liv modstilles udødelighed og evigt liv i en hinsides verden af ånder eller guder. Livet er ofte bestemt af de mytiske skikkelser. Liv er
evigt liv i det øjeblik, man "møder troen", dvs. bliver troende. Således tolkes liv og død i fx eksistensteologien med inspiration fra Søren Kierkegaard, der om døden skrev, at den er det eneste visse og det eneste, hvorom man intet
livets træ og få evigt liv (1.Mos. kap. 3). Fra Adam og Eva nedstammer hele menneskeheden. Det hebraiske navn Adam betyder menneske, og oprindelig var Adam ikke et navn. I Det Gamle Testamente bruges ordet oftest kollektivt om mennesker, menneskehed
Livets træ er et symbol, der kan være afledt af forestillinger om et verdenstræ, der forbinder jord og himmel, i nordisk mytologi således Yggdrasil. Livets træ er i Det Gamle Testamente det træ, der giver evigt liv, men som mennesket
liv, svarede Ut-napishtim beredvilligt med at fortælle hele syndflodshistorien; hvordan han var blevet advaret af guden Ea og derfor sammen med sin kone var den eneste, der havde overlevet katastrofen. Derfor havde guderne skænket dem evigt liv, men Gilgamesh
evigt liv efter dette. Døden ophører med at være en kendsgerning og forvandles til symbol. Kulturen kan forføre mennesker til en — set fra et overlevelsessynspunkt — unaturlig adfærd, idet de bringes til at ofre deres liv for en idés eller et
for enkel, så den fik røde striber på. De tre smalle striber er Jesu sår, ved hvilke mennesket har fået lægedom. Den store, brede stribe er det blod, Jesus udgød på Golgata, så mennesker kunne få frelse og evigt liv.
evigt liv. For at komme til haven måtte Herakles passere Atlas, der holder himmelhvælvet. Ved Athenas hjælp bar Herakles himlen, mens Atlas hentede æblerne, og han narrede Atlas til selv at tage den tunge byrde igen. 12. Kerberos Ved Hades