euhemerisme
Euhemerisme, (efter den sicilianske forfatter Euhemerus, gr. Eu(h)emeros (ca. 316 f.Kr.) + -isme), læren om at guderne var guddommeliggjorte mennesker; den opfattelse at historiske hændelser ligger til grund for gudemyter.
Euhemerisme, (efter den sicilianske forfatter Euhemerus, gr. Eu(h)emeros (ca. 316 f.Kr.) + -isme), læren om at guderne var guddommeliggjorte mennesker; den opfattelse at historiske hændelser ligger til grund for gudemyter.
euhemerisme). Alexander den Store blev genstand for apoteose efter sin død, og siden blev det i Rom fast tradition ved kejserens død, at hans "genius" blev dyrket. Ved Augustus' ligbrænding i 14 e.Kr. fløj en ørn op, og siden blev
afslører, at guderne i virkeligheden er afdøde konger. Romanen skal forstås som Euhemeros' idealisering af det hellenistiske kongedømme og den dermed forbundne herskerkult snarere end som religionskritik. Alligevel har "euhemerisme" siden oldtiden været brugt som betegnelse for en rationalistisk mytefortolkning.
(Dansk Biografisk Leksikon)
euhemerisme) allerede var forældet ved værkets fremkomst. Fra sin tidlige ungdom havde M. med forkærlighed beskæftiget sig med "monumenter", og hans dagbogsoptegnelser og breve taler tydeligt om den interesse hvormed han overalt på sine rejser betragtede ruiner, gravstene, antikke kunstværker