euforiserende
Euforiserende, (se eufori), inden for medicin som fremkalder en følelse af velbefindende.
Euforiserende, (se eufori), inden for medicin som fremkalder en følelse af velbefindende.
Euforiserende stoffer indgår i oprindelige religioner i Mexico (peyote og svampe), blandt de sydamerikanske shamaner (ayahuasco- og yagé-drikke) og blandt Stillehavsfolkene (kava-drik). Med ungdomsoprøret i 1960'erne blev euforiserende stoffer brugt til bevidsthedsudvidelse, især stoffet LSD; i USA
Euforisere, (se eufori), fremkalde en følelse af velbefindende.
euforiserende stoffer. Selve brugen af narkotika er ikke strafbar; men efter en lovændring i 2004 skal besiddelse af ulovlige euforiserende stoffer i almindelighed straffes med mindst bøde, også i førstegangstilfælde. Tidligere var der praksis for at give en advarsel, som
euforiserende middel I vor tid er cannabis mest kendt for den harpiks, der udskilles af de blomstrende toppe, og som (ofte iblandet plantedele) under mange navne (hash, hashish, marihuana, pot, galar) ryges som euforiserende middel. Hashrygning er en del af
euforiserende stoffer, der fremstilles ulovligt på hemmelige kemiske laboratorier og anvendes af misbrugere. De er kemisk meget nærtbeslægtede med en række kendte lægemidler. Indtil 1986 kunne producenterne udnytte et hul i den amerikanske lovgivning, som gjorde det umuligt for myndighederne
euforiserende effekt; dog er der kun ringe risiko for udvikling af afhængighed ved brug af kodein. Som bivirkninger ses kvalme, døsighed og forstoppelse samt ophobning af sekret i bronkierne. Noskapin, der også findes i opium, afviger kemisk fra kodein og
euforiserende stoffer er monaminer, fx meskalin og psilocybin. Også kunstige euforiserende stoffer som MDMA, amfetamin, methylphenidat (Ritalin) og fentanyl hører til monoaminerne. Phenethylamin, tyramin og octopamin er kendt for i visse fødevarer at kunne udløse migræneanfald. Dannelse af monaminer Monoaminer
euforiserende stoffer, uanset om de dæmper eller stimulerer centralnervesystemet. Narkotika omfatter både naturligt forekommende stoffer, fx morfin og cannabis, og syntetisk fremstillede stoffer, fx metadon og petidin. Ifølge Lov om euforiserende stoffer (se narkotikaforbrydelse) inddeles narkotika i fem grupper, A
euforiserende stoffer, ligesom undersøgelsen i mange tilfælde afsluttes med en røntgenundersøgelse af tarmene mhp. påvisning af eventuelle beholdere, som den pågældende måtte have slugt. Undersøgelse af mulige torturofre omfatter en grundig legemlig undersøgelse, som i mange tilfælde suppleres med specialundersøgelser