eskimolog
Eskimolog, (eskimo + gr. -log), en, der studerer inuitternes (tidligere kaldt eskimoer) sprog og kultur.
Eskimolog, (eskimo + gr. -log), en, der studerer inuitternes (tidligere kaldt eskimoer) sprog og kultur.
eskimolog. Han var professor ved Københavns Universitet 1951-1968. Hans alsidige forskningsindsats, som dækkede både arkæologiske, etnografiske, sproglige og folkloristiske aspekter, gjaldt især Thule (nu: Qaanaaq Kommunia), hvor han opholdt sig 1935-1937 og 1946-1947. Blandt hans værker er
eskimolog og museumsmand; ansat ved Nationalmuseets Etnografiske Samling 1936-75 og afdelingsleder 1963-75. Helge Eyvin Larsen foretog 1930-82 talrige arkæologiske udgravninger i Grønland og Alaska. Det mest betydningsfulde fund var den store inuitiske boplads Ipiutaq opdaget i 1939 sammen
Thalbitzer (1687-1739); den ældste, Heinrich Albert Thalbitzer (1737-85), blev preussisk konsul i Helsingør og stamfader til en stor efterslægt, bl.a. sønnesønnen, politikeren Carl Wilhelm Thalbitzer (1801-67), eskimologen W. Thalbitzer og dennes bror nationaløkonom Carl Thalbitzer (1876-1970).
eskimolog, professor i eskimoisk sprog og kultur ved Københavns Universitet 1926-45. Thalbitzer beskæftigede sig især med grønlandske dialektforhold og kultur, herunder sangtraditionen. Hans videnskabelige hovedværker er A Phonetical Study of the Eskimo Language (1904) og The Ammassalik Eskimo (1921-23).
(Dansk Biografisk Leksikon)
eskimolog. Født i Fredericia (Michaelis)., død i Værløse, begravet Hareskovby kgd. Efter studentereksamen fra Herlufsholm 1916 arbejdede H. som kunstmaler i en årrække og foretog 1930 en studierejse til Estland. 1931–34 var han medhjælper ved en række arkæologiske ekspeditioner
(Dansk Biografisk Leksikon)
eskimologen Robert Petersen på en forundersøgelse på Vestgrønland; en række lokalsamfundsanalyser og fysisk antropologiske studier kom i gang. N. søgte til Asien hvor han ville have studeret andamanerne, men det blev negrittoer på Filippinerne (se Folk XVI-XVII 401-34) og
(Trap Grønland)
eskimologen Erik Holtved, der i Thule 1935-37 og 1946-47 optog nær ved 200 fortællinger og sange, og transskriptioner heraf blev udgivet på engelsk. Holtveds kategorisering af fortællingerne giver indblik i mangfoldigheden: myter og legender, fabelvæsener, episke fortællinger, eventyr