eskatologisk
Eskatologisk, (se eskatologi), vedr. eskatalogi.
Eskatologisk, (se eskatologi), vedr. eskatalogi.
eskatologisk, ventes efter denne verdens undergang, hvor fårene skal skilles fra bukkene (absolut dualisme, fx urkristendommen); den kan anes skjult bag denne verdens fænomener, eller hele verdensforløbet kan forstås som en evig spænding mellem to modsatte principper (dialektisk dualisme, fx
eskatologisk verdenssyn hos unghegelianerne: Realiseringen af friheden sås som noget, der lå på den anden side af et kommende, omkalfatrende historisk brud. Denne post-eskatologiske tilstand skulle i unghegelianernes optik tage form af en forening af hhv. praktisk og teoretisk
eskatologisk prædikant. Evangelierne tolker nogle steder Johannes Døberen som underordnet Jesus. Denne tolkning anfægtes ikke blot af Josefus, men også af tekster som Mark 2,18-22; Matt 9,14-17; Luk 5,33-39 samt Joh 3,22-26 og
eskatologiske begivenhed findes omtalt i de to eddadigte Vølvens spådom og Vafþrúðnismál og hos Snorre. Ragnarok introduceres med Balders død og med en mægtig vinter, fimbulvinteren. Forud er gået et moralsk kaos, hvor aserne har begået edsbrud. Dette medfører et
eskatologisk kirkesamfund, der i 1862 brød med den katolsk-apostolske kirke, da den tyske profet Heinrich Geyer (1818-1896) i England udnævnte to nye apostle. Kirkesamfundet, der forstår sig selv som "Guds genoprettede forløsningsværk" og isolerer sig fra andre kirkesamfund
eskatologisk opfattelse af historien, religiøs mysticisme vandt frem (se hesychasme); lederen af den hesychastiske bevægelse Gregorios Palamas udkæmpede en voldsom strid mod ortodoksien og dens bannerfører, den lærde historiker Nikeforos Gregoras. I kampen for at overleve søgte Det Byzantinske Rige
eskatologiske lære om verdenshistoriens tre epoker (jf. Johannes' Åbenbaring 14,6): Faderens tid (indtil Jesu fødsel), Sønnens tid (indtil ca. 1260) og Helligåndens tid (indtil verdens ende). Navnet og dateringen af Sønnens tid stammer fra tiden efter Joachims død i
for "det nye Tyskland" med alle dets besiddelser – et geopolitisk begreb som afglans af de mytologisk-eskatologiske betydninger, som lå i begrebet "Det Tredje Rige". Læs mere i Den Store Danske Adolf Hitler tusindårsriget Joseph Goebbels 2. Verdenskrig Tysklands historie
eskatologiske betydning omtales dommedag i Det Nye Testamente, men under forskellige betegnelser. Foruden dommedag eller "dommens dag" fx "Herrens dag", "Jesu Kristi dag", "Menneskesønnens dag", "den sidste dag" og "vredens dag". Matth. 25,31-46 giver et indtryk af, hvordan