erindringer
Erindringer, litterær genre, se erindring (erindring og litteratur).
Erindringer, litterær genre, se erindring (erindring og litteratur).
erindring. Den kendsgerning, at erindringer ofte er behæftet med fejl, og at de påvirkes af samtaler med andre og egne refleksioner over oplevelserne, har givet grobund for konstruktivistiske opfattelser af erindring. Erindringer ses her som individers og gruppers tankemæssige — bevidste
erindringer eller dagens vigtigste indtryk. Den amerikanske biolog Francis Crick mener, at der ved oplagring af erindringer let sker fejl og kortslutninger i centralnervesystemet, og at drømmene, der jo umiddelbart kan ligne forfalskede erindringer, har den funktion at slette de
erindring brugt synonymt. I 1990'erne manifesterede en international tendens sig blandt faghistorikere til at undersøge konstruktionen af fortiden og erindringen, snarere end hvordan fortiden var. Begrebet "kollektiv erindring" vandt indpas. Inspiration hertil var blandt andet den skelnen mellem historie
erindrings- eller hukommelsesillusion (paramnesi), fordi indtrykket af bekendthed ikke ledsages af en klar erindring eller genkendelse. Deja-vu-oplevelser er hos de fleste relativt sjældne og som regel ganske kortvarige, men de kan optræde hyppigere og mere vedvarende ved visse
erindringer i fortællingerne Chanson bretonne suivi de L'Enfant et la guerre (2020). "Denne erindring er ikke kun min, siger Le Clézio. Det er også erindringen om tiden, før jeg blev født." Le Clézios forfatterskab spænder altså vidt, fra modernitetens
erindringer i hjemmet i landsbyen Colombey-les-Deux-Églises. Fra hans forfatterskab kan nævnes Mémoires de guerre (1-3, 1954-1959, dansk titel Krigserindringer, 1965) og Mémoires d'espoir (1-2, 1970-1971, dansk titel Håbet. Erindringer 1958-1962, 1971). Læs
erindring) vil derfor være præget af vore individuelt forskellige erfaringer, og dens pålidelighed eller sandhed vil altid være ufuldstændig. Den såkaldte postmodernisme antager en så ekstrem konstruktivisme, at sociale gruppers forskellige opfattelser, udtrykt i fortællinger, myter og teorier, alle anses
erindringer Chateaubriands dyrkelse af rejsebeskrivelsen, som han selv fremhæver det selvbiografiske i, svarer til en gennemgående tendens i forfatterskabet. Dette kulminerer i hovedværket Mémoires d'outre-tombe (posthumt 1848-50, dansk Erindringer fra den anden Side Graven, 1943 og 1990). Værket
erindring og glemsel og for skemateorien, der betoner de aktive "konstruerende aspekter" ved vore forsøg på at genkalde begivenheder i erindringen. Ifølge skemateorien tilpasser og omformer vi i nogen grad vore erindringer efter en skabelon (skema), således at det, vi