epsilon – bogstav
Epsilon er det femte bogstav i det græske alfabet. Det skrives Ε, ε og angiver på klassisk såvel som moderne græsk en kort, åben e-lyd, [e]. I det græske talsystem har ε talværdien 5. Bogstavet er i formen E
Epsilon er det femte bogstav i det græske alfabet. Det skrives Ε, ε og angiver på klassisk såvel som moderne græsk en kort, åben e-lyd, [e]. I det græske talsystem har ε talværdien 5. Bogstavet er i formen E
epsilon}\) Her er \(\nabla\) differentialoperatoren: \(({\frac{\partial }{\partial x}},{\frac{\partial }{\partial y}},{\frac{\partial }{\partial z}})\), \(\rho\) er ladningstætheden, og \({\epsilon}\) er permittiviteten. I vacuum er permittiviteten \({\epsilon_o}\), men hvis der er et dielektrikum tilstede er den forskellig
Epsilon-jern, ε-jern, en af jernets tre krystalformer. Den er heksagonalt tætpakket og kun bestandig ved meget højt tryk (over 130 kbar); fremstilledes første gang eksperimentelt i 1964. Den del af Jordens indre, der består af fast nikkeljern, foreligger
epsilon e e 5 Ζ, ζ zeta z z 6 Η, η eta e i 7 Θ, θ theta th th 8 Ι, ι iota i i 9 Κ, κ kappa k k, g 10 Λ, λ la(m)bda
restled, ikke alene har en umiddelbar virkning, men også påvirker fremtidige værdier. Anvendes i alt \(q\) fortidige led, betegnes modellen \(\text{MA}(q)\) for Moving Average \[X_t=\epsilon_t+\theta_1 \epsilon_{t-1}+ .. + \theta_q \epsilon_{t-q}\].
epsilon_t\] hvor \(\epsilon_t\) er et restled. Hvis parameteren \(\phi_1\) er numerisk mindre end 1, vil tidsrækken være stationær, og parameteren vil være lig med den første ordens autokorrelation. I en \(p\)'te ordens model, \(AR(p)\), inddrages
Epsilon, 1972, Livet på Epsilon). Hans Une histoire illisible (1986, En ulæselig historie) er et forsøg i den selvbiografiske roman, men "hverken systematisk, videnskabeligt eller organiseret", som han sagde, og derfor "illisibel", ulæselig i traditionel forstand i modsætning til Robbe
epsilon\) og en følge af værdier \(x_n\) af den uafhængige variabel, så \(\lim_{n\rightarrow \infty} x_n = x_0\) og \(|f(x_n)-f(x_0)| \geq \epsilon \) for alle \(n\). En diskontinuitet kan være hævelig, et spring
epsilon > 0\) findes \(\delta >0\) så der for \( \vert x-a\vert<\delta\) gælder \(\vert f(x) – b\vert \epsilon \). Et mere alment grænseværdibegreb er udviklet i begyndelsen af 1900-tallet inden for rammerne af metriske rum
epsilon > 0\) skal der findes \(\delta = \delta(x_0) > 0\), så der for alle \(x\) med \(|x-x_0| < \delta\) gælder \(|f(x)-f(x_0)|<\epsilon\). Funktionen kaldes uniformt kontinuert (ligeligt kontinuert), hvis \(\delta = \delta