eponym
Eponym, (sb.) 1. den, som noget er opkaldt efter; 2. noget, som er opkaldt efter en person (fx Bolivia efter Simón Bolívar); 3. se eponymos. (adj.) med tilnavn; som er opkaldt efter noget.
Eponym, (sb.) 1. den, som noget er opkaldt efter; 2. noget, som er opkaldt efter en person (fx Bolivia efter Simón Bolívar); 3. se eponymos. (adj.) med tilnavn; som er opkaldt efter noget.
eponyme archont, efter hvem året blev opkaldt; kongearchonten (basileus), der havde overtaget flere af den tidligere konges sakrale funktioner, polemarchen, der oprindelig var øverstkommanderende for hær og flåde, samt et kollegium på seks thesmotheter, der i arkaisk tid antagelig førte
eponym archont året efter og i de følgende år den mest fremtrædende modstander af Themistokles' forsøg på at omskabe Athen til en flådemagt. Aristeides blev landsforvist ved ostrakisme i 482 f.v.t., men kunne vende tilbage til Athen under Perserkrigene (480-479 f.v.t
eponyme heroer, dvs. stamfædre, hvis eksistens man har tænkt sig til ud fra navnet på et folk eller en stamme. Blandt Hellens efterkommere er Doros således stamfader til dorerne og Ion til jonerne. Læs mere i Den Store Danske Hellas
eponym (navngivende) heros for Peloponnes. De varierende myter samler sig om to begivenheder: Som barn blev Pelops parteret af sin far og serveret ved et gilde for guderne, hvor Tantalos ville prøve deres alvidenhed. Bedraget blev gennemskuet af alle undtagen