episodisk
Episodisk, (af fr. épisodique, af gr.), forbigående; hovedhandlingen uvedkommende; bi-.
Episodisk, (af fr. épisodique, af gr.), forbigående; hovedhandlingen uvedkommende; bi-.
episodiske tv-serier og føljetoner. I episodiske serier indeholder hvert afsnit en afsluttet fortælling, hvorimod fortællinger i føljetoner i højere grad strækker sig over flere afsnit, endda over flere sæsoner. I mange episodiske tv-serier er der omtrent 22-24 afsnit
episodisk og semantisk hukommelse, dvs. hukommelse for hhv. enkeltsituationer (se erindring) og almene begrebsmæssige forhold (se også erfaring). Retrograd amnesi berører normalt kun den episodiske hukommelse, mens patienten udmærket kan tale og forstå sprog, dvs. at hukommelsen for semantisk viden
episodisk viden (erindringer om bestemte musiktimer eller opførelser). Teoretiske fremstillinger og undervisning bidrager derimod fortrinsvis til semantisk viden (musikalske principper, stilarter, historie osv.). Fortællinger om andres erfaringer, fx i litterær form, kan i nogle tilfælde give episodisk viden, der nærmer
episodisk og semantisk viden og hukommelse. Det episodiske videnslager rummer tidslige og rumlige erindringer og erfaringer som forbindelser mellem begivenheder i personens eget liv. Det semantiske videnslager rummer kendskabet til og færdigheden i brugen af det verbale sprogs betydninger og
episodisk drama om en ung læges modningsproces, udført med forbløffende realisme: Kurosawa lod med enorme omkostninger opføre en hel kulisseby, så 1850'ernes Japan kunne bringes til live bag personerne. I denne samt i det eminente kidnapningsdrama Tengoku to jigoku
episodiske optrin Fellinis egen barndom i en lille italiensk kystby (Rimini) i den fascistiske regeringsperiode før 2. Verdenskrig. Byens pulserende liv og mange sære eksistenser beskrives som altid hos Federico Fellini grotesk fabulerende, men filmen har også en fin undertone
episodiske, komplekse og springende end det klassiske ideal. Højdepunktet var det shakespeareske drama, som kunne skifte i tid og rum, have flere sidehandlinger og blande komisk og tragisk. 1700-t.s teoretikere blev opmærksomme på Shakespeare, ikke mindst Lessing, der i
episodiske form foregribes hos Georg Büchner og Frank Wedekind, men det dominerende forbillede var August Strindbergs visionære dramaer, hans "stationsdramatik", som i drømmeagtige billeder fortalte individets livsrejse og afbildede omverdenen som syner eller typer i forhold til jeget ("Ich-drama
episodisk hukommelse; dette begreb, som især er udbredt i kognitiv psykologi og neuropsykologi, overser dog det særligt personlige (og dermed følelsesmæssige) tilknytningsforhold til fortiden, der kendetegner erindringer i modsætning til hukommelse i almindelighed. Netop den personlige side af erindringer er