epiker
Epiker, (se episk), forfatter af episk digtning.
Epiker, (se episk), forfatter af episk digtning.
Epik, den samlende betegnelse for fortællekunst, til adskillelse fra dramatik og lyrik. Ved epik tænkes i første række på de store, gamle former som eposet eller nyere af lignende bredde som romanen, men enhver form for skønlitterær beretning — eventyr, fortælling
epiker af betydning er den buddhistiske digter Ashvaghosha (ca. 150). Den klassiske periodes største digter er Kalidasa (ca. 400). Han er berømt både som epiker, lyriker og dramatiker. Hans digtning er præget af en behersket anvendelse af de stilistiske virkemidler
epik og drama. Lyrik kan beskrives som nogenlunde kortfattet, ikke-fortællende digtning på vers. Lyrikken har haft mange former, fx: solosang (med eller uden instrumentledsagelse), fællessang, recitation, individuel stillelæsning. På samme måde findes der lyrik med mange forskellige slags indhold
blandt andet pga. fund af nyt relevant materiale på papyrus anfægtes både denne tolkning og de sene kilders troværdighed nu ofte. Apollonios hører til antikkens vigtigste digtere, og hans betydning for senere antik epik, ikke mindst Vergil, var meget stor.
epik og af Homer, således fx Uden min elskede (1993), Kærlighed er for to (1999) og En ode til ny kærlighed (2002). Efter militærkuppet i 1970 fulgte fire års litterære studier i London, Paris og Moskva; 1974-80 var Behramoglu
epik behandler udelukkende samtidsstof, men altid i et nationalhistorisk perspektiv: adelsslægten Billes historie (1597-1604, trykt 1722), Kalmars erobring (1612) og kåringen og hyldningen af tronfølgeren (1623). Det ægte danske hos konge og adel fremhæves kraftigt. Hovedværket er Den grønlandske
epik (fortælling), lyrik og drama. Dramatekster består væsentligt af replikker med rollenavn(e) foran og evt. med regianvisninger. Det kan dreje sig om læsedrama (Adam Oehlenschlägers Aladdin), dramatisk digt (Johann Wolfgang Goethes Faust I-II), rolledigt eller dramatisk monolog; oftest
epik i det hele taget stået stærkt. Fra Kivis Syv brødre udgår en strøm af folkelivsskildringer, som kombinerer realisme med en ikke sjældent grotesk humor; romanernes helte er gennemgående anti-helte. Livet i nær kontakt med naturen er blevet skildret
epik, den udsyngende lyrik og den handlingsfremvisende dramatik. Johann Wolfgang Goethe kaldte dem naturformer: "Den klart fortællende, den begejstret opstemte og den personligt handlende". De kan eksistere i forholdsvis ren form, men kan også kombineres i nærmere bestemte undergenrer, dvs