epigoneri
Epigoneri, (se epigon), talentløs efterlignen.
Epigoneri, (se epigon), talentløs efterlignen.
epigoneri, men undtagelser er fx Pu Songlings (1640-1715) Liaozhai zhi yi (Sælsomme historier fra Liaozhai), som føjer psykologi og satire til chuanqigenren; og Shen Fus selvbiografiske skitser Fu sheng liu ji (da. Kapitler af et flygtigt liv, 1986) fra
epigoneri. Den økonomiske deroute, der havde plaget habsburgerne, bredte sig nu til litteraturen. Det er især den lærde prosa, der kan hævde sig. Benito Jerónimo Feijoo (1676-1764) bekæmpede snæversyn og fordomme i en lang række essays og forsøgte at
(Dansk Biografisk Leksikon)
epigoneri. Om Garfffs digteriske udvikling så Hans Brix klart at han, ikke uden dansk tradition, "begyndte som student, blev akademiker, og endte som embedsmand". H. Kehler sagde på sin vis: "Han træder varsomt, og forbliver tørskoet". Efter krigen viste han
(Dansk Biografisk Leksikon)
epigoneriet i dansk litteratur og opofrede både vore aldrende digtere fra den store tid og de unge, der var hans samtidige, for Henrik Ibsen og Bjørnson. Især er den lange række artikler om Bjørnson interessante som kommentarer af en i
(Dansk Biografisk Leksikon)
epigoneriet og efterhånden fik mere og mere deliristisk karakter. Da hans ydre position forfaldt gled han over til at blive en københavnsk gadeoriginal. Hans indre redning blev den tvangstanke at han var prins af det franske kongehus Valois (uddødt 1589). I
(Dansk Biografisk Leksikon)
epigoneri i Julius Langes grækisitet. Han formåede modsat de fleste af sine samtidige og næsten alle senere videnskabsmænd at bygge en smuk bro mellem videnskab og kunst, mellem forskningen og sit eget liv. Det hang sammen med hans fornemmelse for
(Gyldendals Teaterleksikon)
epigoneri. En dynamisk og direkte tone med speciel appel til et ungt publikum slog igennem, da gruppen Dr. Dante i 1992 overtog Aveny Teatret. 1990'erne var kendetegnet ved et gennembrud af en ny generation af dramatikere med Line Knutzon
(Dansk litteraturs historie)
epigoneri. Med sine forelæsninger ville han oplyse den danske offentlighed om, hvor meget længere Europas mest avancerede tænkere og kunstnere var nået. Grundloven af 5. juni 1849 havde givet danskerne trykke-, tros- og forsamlingsfrihed, men åndsfriheden, mente Brandes, manglede stadig
(Dansk litteraturs historie)
epigoneri. Vejen til fornyelse af den danske roman gik ifølge Egebak over den ny franske roman, som de færreste danske forfattere i 1960 kendte noget til. Et hold franske eller fransksprogede forfattere som Alain Robbe-Grillet, Michel Butor, Nathalie Sarraute