epidemiologisk
Epidemiologisk betyder ‘som vedrører epidemi’.
Epidemiologisk betyder ‘som vedrører epidemi’.
epidemiologiske forskning også betydningen af sociale kår, miljøpåvirkninger, arbejdsforhold, stress, arvelige faktorer, bivirkninger af lægemidler og vurderingen af sundhedsvæsenets forskellige aktiviteter som fx indførelse af ny diagnostik af sygdomme, screeningsprogrammer (folkeundersøgelser) eller nye behandlingsmetoder. Der udføres epidemiologisk forskning, der vedrører
epidemiologiske studier. Studier af forureningens direkte virkning (toksikologiske studier) foregår normalt i laboratoriet. Man kan undersøge skadevirkninger af en enkelt forurening, eller man kan undersøge blandinger af forurening. Det sidste skyldes, at forureninger i kombination i nogle tilfælde kan forstærke
epidemiologiske forskningsmetode. I princippet udføres forskningen ved hjælp af fire forskellige epidemiologiske metoder: registerforskning, tværsnitsundersøgelser, fortløbende, såkaldt prospektive undersøgelser og case-kontrol-undersøgelser. Ved registerundersøgelser anvendes registre over erhvervstilknytningsforhold. Oplysninger i disse sammenstilles med dødeligheds- og sygelighedsregistre, fx kræftregistre. Herved
epidemiologiske data. Det er fx blevet påvist, at mund- og klovsyge spredes med vinden, også over store afstande helt op til 1000 km. Epidemiologisk analyse har vist, at kogalskab (se bovin spongiform encephalopati) skyldes optagelse af et prion fra får
epidemiologiske undersøgelser og er derfor indirekte i sin natur. Direkte årsagssammenhænge lader sig vanskeligt dokumentere af indlysende etiske grunde. 30 % af alle kræftdødsfald er forårsaget af tobaksrygning, specielt cigaretrygning. Det drejer sig om lungekræft, kræft i øvre luftveje, spiserør, blære
Epidemiologisk Kræftforskning under Kræftens Bekæmpelse sammen med to amerikanske kræftforskere i verdens hidtil største epidemiologiske undersøgelse af en mulig sammenhæng mellem brug af mobiltelefoner og fremkomst af kræft hos brugerne. Tele Danmark og Sonofon, som i undersøgelsesperioden 1982-95 var
epidemiologiske mål som middellevetid, dvs. den forventede gennemsnitlige levetid for en nyfødt på et givet tidspunkt, eller børnedødelighed, når man skal sammenligne sundhedstilstanden mellem nationer. I takt med at det bredere sundhedsbegreb har vundet stadig større indpas i den sundhedspolitiske
epidemiologisk forskning, fx ved befolkningsundersøgelser; disse kan udføres som tværsnitsundersøgelser eller længdesnitsundersøgelser. Ved en tværsnitsundersøgelse sammenlignes på samme tidspunkt en gruppe ældre med en gruppe yngre, hvorved man umiddelbart kan få det indtryk, at gamle har dårligere fysisk, psykisk eller
epidemiologisk beskrivelse af de enkelte kræftsygdomme, specielt med henblik på forskelle i geografisk udbredelse og på ændringer i hyppighed gennem årene. Sådanne statistikker kan danne udgangspunkt for hypoteser om kræftsygdommenes årsager. Det danske cancerregister blev grundlagt i 1942 af Johannes