ental
Ental, se tal.
Ental, se tal.
ental, Singularis er en numerusform, som betegner en enhed af noget eller et begreb og står i modsætning til pluralis og eventuelt dualis. I de fleste sprog er singularisformen umarkeret, dvs. uden særlig endelse. I dansk forekommer utællelige ord, såkaldte
ental dag-en, år-et, i flertal dage-ne, år-ene. Artiklen -en/-et markerer foruden bestemthed også ental og viser desuden substantivets køn, mens artiklen -(e)ne kun viser bestemthed og flertal, og flertal er dobbeltmarkeret, idet artiklen føjes
ental, til hånde med genitiv flertal, i vilden sky med akkusativ ental. I de pronominer, som bevarede en særskilt objektform, var det de oprindelige dativformer ham, hende og dem, der kom til at fungere på linje med akkusativerne mig, dig
ental dagr-inn bjǫrk-in barn-it akkusativ ental dag-inn bjǫrk-ina barn-it dativ ental degi-num bjǫrk-inni barni-nu genitiv ental dags-ins bjarkar-innar barns-ins nominativ flertal dagar-nir bjarkar-nar bǫrn-in akkusativ
er civile bebyggelser, der opstod i tilknytning til de romerske legionslejre især langs Rhinen og Donau i 1. og 2. årh. e.Kr. Canabae fik efterhånden bymæssig karakter med offentlige bygninger og eget embedsmandskorps og opnåede i visse tilfælde status som
Fransoser er en gammel betegnelse for syfilis. Udtrykket stammer fra 1494, hvor franske lejesoldater trængte ned igennem Italien, da Charles 8., som var Frankrigs konge fra 1483 til 1498, var i krig mod Habsburgerriget. Efter en belejring og plyndring af
ental eg komi ég kem ek køm 2. ental tú kemur þú kemur þú kømr 3. ental hann/hon kemur hann/hún kemur hann/hón kømr 1. flertal vit koma við komum vit komum 2. flertal tit koma þið komið þit
ental), og ba- (i bantu) for klasse 2 (personer, flertal). Et andet særtræk ved bantusprogene er den omfattende brug af kongruens. Klassepræfikset gentages i ord, der står i en grammatisk relation til substantivet, jævnfør følgende sætning fra swahili, hvori kisu
ental og fælleskøn, eller lang-t, hvor -t på samme tid udtrykker ubestemthed, ental og intetkøn. Den indoeuropæiske sprogæt deles i en halv snes hovedgrupper: den slaviske, den keltiske, den romanske, den germanske mfl. Sammen med engelsk, frisisk, nederlandsk og