ental
Ental, se tal.
Ental, se tal.
ental, Singularis er en numerusform, som betegner en enhed af noget eller et begreb og står i modsætning til pluralis og eventuelt dualis. I de fleste sprog er singularisformen umarkeret, dvs. uden særlig endelse. I dansk forekommer utællelige ord, såkaldte
ental dag-en, år-et, i flertal dage-ne, år-ene. Artiklen -en/-et markerer foruden bestemthed også ental og viser desuden substantivets køn, mens artiklen -(e)ne kun viser bestemthed og flertal, og flertal er dobbeltmarkeret, idet artiklen føjes
ental, til hånde med genitiv flertal, i vilden sky med akkusativ ental. I de pronominer, som bevarede en særskilt objektform, var det de oprindelige dativformer ham, hende og dem, der kom til at fungere på linje med akkusativerne mig, dig
ental dagr-inn bjǫrk-in barn-it akkusativ ental dag-inn bjǫrk-ina barn-it dativ ental degi-num bjǫrk-inni barni-nu genitiv ental dags-ins bjarkar-innar barns-ins nominativ flertal dagar-nir bjarkar-nar bǫrn-in akkusativ
er civile bebyggelser, der opstod i tilknytning til de romerske legionslejre især langs Rhinen og Donau i 1. og 2. årh. e.Kr. Canabae fik efterhånden bymæssig karakter med offentlige bygninger og eget embedsmandskorps og opnåede i visse tilfælde status som
ental eg komi ég kem ek køm 2. ental tú kemur þú kemur þú kømr 3. ental hann/hon kemur hann/hún kemur hann/hón kømr 1. flertal vit koma við komum vit komum 2. flertal tit koma þið komið þit
ental), og ba- (i bantu) for klasse 2 (personer, flertal). Et andet særtræk ved bantusprogene er den omfattende brug af kongruens. Klassepræfikset gentages i ord, der står i en grammatisk relation til substantivet, jævnfør følgende sætning fra swahili, hvori kisu
ental og fælleskøn, eller lang-t, hvor -t på samme tid udtrykker ubestemthed, ental og intetkøn. Den indoeuropæiske sprogæt deles i en halv snes hovedgrupper: den slaviske, den keltiske, den romanske, den germanske mfl. Sammen med engelsk, frisisk, nederlandsk og
ental; kaffi er således inkorporeret i verbet og er samtidig det logiske objekt for suffikset -sor- 'fortære, indtage'. Grønlandsk skelner tillige mellem intransitive verbalformer, fx nerivoq 'han spiser', og transitive verbalformer, fx nerivaa 'han spiser det'. Disse to ordformer kan