enkorn
Enkorn er en domesticeret form af den vilde hvedesort triticum baeoticum. Læs mere i Den Store Danske hvede kornprodukter
Enkorn er en domesticeret form af den vilde hvedesort triticum baeoticum. Læs mere i Den Store Danske hvede kornprodukter
enkorn (Triticum monococcum), spelt (T. aestivum ssp. spelta), emmer (tokorn, T. turgidum) og brødhvede (T. aestivum). Kulturhistorie Hvede er den vigtigste af de tempererede kornarter og blev sandsynligvis først dyrket i området omkring floderne Eufrat og Tigris. Til trods for
Enkorn, emmer, durumhvede, spelt og almindelig hvede (brødhvede) er underarter af hvede. Indenfor hver art findes forskellige sorter. Cerealier (fra engelsk cereals) er fællesbetegnelsen for kornarter. Ordet stammer fra Ceres, som var den romerske gudinde for agerdyrkning og frugtbarhed. Demeter
enkorn (Triticum monococcum) og emmer (T. turgidum)) har været dyrket allerede for 12.000 år siden i Mesopotamien. Det er det store område i Syrien og Irak, hvor floderne Eufrat og Tigris løber igennem. Det kaldes også "den frugtbare halvmåne", fordi
enkorn og emmer. På det tidspunkt var også dyrkning af byg blevet almindelig i Europa i form af den seksradede type, mens havre først kom til i yngre bronzealder, og rug dyrkedes fra omkring år 0. I løbet af middelalderen
enkorn, emmer og spelt. Læs mere om græsk-romersk landbrug. Middelalder I denne periode var hovedparten af befolkningen i Europa stadig landbrugere, og folketallet voksede hastigt. Læs mere om landbrug i middelalderen. Udviklingen mod det moderne landbrug Det første afgørende
enkorn og dværghvede samt nøgen byg og tartarisk boghvede. Arden brugtes til pløjning, og af nye husdyr fandtes kvæg, svin, får og ged, mens hunden også kendtes fra de foregående kulturperioder. Hesten kom først til senere i bondestenalderen. Ved undersøgelse
enkorn, emmer og spelt. Det er et åbent spørgsmål, om grækerne og romerne praktiserede tovangsbrug med braklægning af jorden hvert andet år eller trevangsbrug med sædskifte mellem korn og bælgfrugter foruden brakning. Begge fremgangsmåder omtales i de antikke kilder, og
(Danmarkshistorien)
enkorn. Byggen var den såkaldte nøgne byg. Den var sammen med dværghvede den letteste at tærske, mens kernerne af emmer og enkorn var sværere at løsne fra avnerne. Husdyrholdet var den anden og måske vigtigste bestanddel af bondestenalderens landbrug. Allerede
(Danmarks Oldtid)
enkorn (Triticum monococcum), brød-/dværghvede (Triticum aestivum/compactum) samt nøgen byg (Hordeum nudum). Aftrykkene fra Muldbjerg og Varby er de tidligste, hvortil en kulstof 14-datering kan knyttes. De er begge fra omkring 3700 f.Kr., dvs. lidt senere end de