enklise
Enklise er en grammatisk-fonetisk betegnelse for det fænomen, at et oftest tryksvagt ord hæftes i slutningen af et andet ord, fx engelsk it's for it is, tysk am for an dem og fransk je i puis-je 'kan
Enklise er en grammatisk-fonetisk betegnelse for det fænomen, at et oftest tryksvagt ord hæftes i slutningen af et andet ord, fx engelsk it's for it is, tysk am for an dem og fransk je i puis-je 'kan
Enklisis, se enklise.
Et enklitikon er et ord, som knyttes så nær til det foregående, at det mister sit selvstændige tryk (fx er bestemthedsendelsen i et dansk ord som manden egentlig et enklitisk pronomen). Læs mere i Den Store Danske enklise
Enklitisk bruges om et ord der er så tryksvagt, at det udtales som del af det foregående ord. Læs mere i Den Store Danske enklise enklitikon
enklise) eller endelse. Et eksempel er den danske endelse -lig i ord som farlig, ærlig mfl., der går tilbage til fællesgermansk *-līkaz 'som er af en bestemt skikkelse'. Som selvstændigt ord findes stadig lig (med betydningen 'dødt legeme'), der har
enklise 'bøjen sig ind mod' og empati 'indføling'. Udvidede former af en- er endo- og ento(s)-, modsat ekso- og exo-, fx endogam 'som gifter sig inden for (sin stamme e.l.)'. 2) Svarende til og beslægtet med græsk a(n
enklise og proklise. Uanset vanskelighederne ved en præcis definition udgør ordet en uomgængelig størrelse både for den videnskabelige beskrivelse af sprog på alle niveauer og for den almindelige sprogbruger. Ordet som fonologisk enhed Som udtryksenhed er ordet ofte den centrale
je 'er jeg' med enklise. Ved reduktion mister det proklitiske ord ofte sin stavelseskarakter. Grammatisk kan proklise udvikle sig til bøjning i ordets begyndelse, jf. den komplicerede morfologi i keltiske sprog som irsk. Læs mere i Den Store Danske ord
(Trap Danmark)
enklise: gør’-e (gør det), vi snakke mæje åm’-e (eller åm›’-eð) (vi snakkede meget om det).På standardjysk foretrækker man normalt at sige: børnene ska ka læse i 3. klasse, og i datid: børnene sku ku læse i