enhedscelle
Enhedscelle, se krystal (krystalstruktur).
Enhedscelle, se krystal (krystalstruktur).
Krystalgitter, rumgitter, den tredimensionale ordning af atomer, ioner eller molekyler i krystaller. Den mindste enhed i krystallen kaldes enhedscellen, og gentagelsen af det tredimensionale netværk, som enhedscellen udgør, giver krystalgitteret.
enhedscellen i gitteret. Interferensen resulterer i ændringer af intensiteten af de enkelte toppe i diffraktionsmønsteret. Mens måling af positionen af toppene bestemmer gitterstrukturen, giver en måling af intensiteterne og dermed bestemmelse af strukturfaktoren oplysninger om placeringen af atomerne inden for
enhedscelle, der kommer tættest på kugleformen, for 1. Brillouin-zone og svarer i det direkte gitter til Wigner-Seitz-cellen. For beskrivelsen af alle typer bølgefænomener i krystaller spiller Brillouin-zoner en vigtig rolle. De er endvidere udgangspunkt for fx
enhedsceller, hvor positiv og negativ ladning indbyrdes er forskudt en smule. Inden for stoffets såkaldte domæner kan dipolmomenterne ensrettes spontant eller af et ydre elektrisk felt. Dette minder om forholdene for de magnetiske dipolmomenter i en ferromagnet; heraf betegnelsen ferroelektricitet
mange gitterpunkter i et krystalgitter (se krystal). En gruppe af parallelle gitterplaner med samme indbyrdes afstand karakteriseres ved såkaldte Miller-indices, som på vektorform angiver planernes normalafstand og deres orientering i forhold til enhedsvektorerne i enhedscellen. Se også Bravais-gitter.
enhedsceller, der ligner en bikube. Hvert kulstofatom er kovalent bundet til tre andre kulstofatomer, og denne tætte, periodiske struktur giver grafen en ekstrem styrke og lethed. Egenskaber Grafen har en meget høj elektrisk ledningsevne, hvilket gør det til et fremragende
bølgevektoren bliver lille (dvs. at bølgelængden bliver stor). Optiske svingninger optræder, når krystallens enhedscelle indeholder mere end ét atom. Navnet skyldes, at optiske svingninger i ionkrystaller kan vekselvirke med elektromagnetisk stråling og derfor bestemmer mange af disse krystallers optiske egenskaber.
enhedscellen, mens zinkatomerne sidder i midten. Hvis temperaturen øges, vil denne orden blive mindre udtalt, og når temperaturen overstiger en vis kritisk temperatur, er den helt forsvundet. Der vil da være lige så stor sandsynlighed for at finde et kobberatom
enhedscelle givet ved ligningen V = a1 ∙ (a2 × a3). Betegnelsen reciprok skyldes, at enheden for de reciprokke basisvektorer er en reciprok længde (m-1). Rummet, der udspændes af de reciprokke basisvektorer, kaldes det reciprokke rum. Det reciprokke rum er et praktisk