empiristisk
Empiristisk, (se empirisme), vedr. empirisme el. empirister.
Empiristisk, (se empirisme), vedr. empirisme el. empirister.
under påvirkning fra Oxfordfilosofien; ikke desto mindre fastholdt han til sin død en empiristisk grundholdning. A.J. Ayer står som en af 1900-tallets væsentligste repræsentanter for den britiske empiristiske tradition. Læs mere i Den Store Danske Wienerkredsen logisk positivisme Oxfordfilosofien
empiristiske og skeptisk prægede erkendelsesteori, andet bind hans lære om det menneskelige sinds drivkræfter (følelserne), og tredje bind hans moralfilosofi. Udgivelsen blev ikke bemærket, og salgsmæssigt var værket en fiasko. "Det kom dødfødt fra trykpressen", skrev han selv senere, men
empiristiske anskuelser hentet hos John Locke og David Hume. Efter 1750 kom den engelske og skotske filosofi til at spille en stadig større rolle og trængte den leibniz-wolffske filosofi tilbage. Kants kritiske filosofi var et forsøg på at forene
Adolf Phalén i begyndelsen af 1900-tallet den antimetafysiske Uppsalafilosofi. Denne kan med sin empiristiske grundholdning, sin vægt på begrebsanalyse og sin nonkognitivistiske moralteori betragtes som en delvis parallel til den logiske positivisme. Læs mere i Den Store Danske Uppsalafilosofi
empiristisk grundholdning og tager afstand fra metafysiske systemdannelser, og de enkelte filosofiske problemer kan og skal behandles isoleret uden hensyntagen til en systematisk helhed. En hovedretning udgår fra Bertrand Russells logiske atomisme. Denne retning er karakteristisk ved, at begrebsanalysen tager
empiristiske hovedtendens i amerikansk filosofi. I The Nature of Thought (1939) udviklede han en erkendelsesteori, der minder om idealismen hos fx Francis Herbert Bradley og Josiah Royce. I Reason and Goodness (1961) kritiserede Blanshard de subjektivistiske og emotivistiske moralteorier og
empiristisk filosof, virkede som læge. Skønt hans hovedværk, Observations on Man; His Frame, His Duty, and His Expectations (1749, Betragtninger over mennesket, dets indretning, pligter og forventninger), er skrevet under inspiration fra John Lockes empirisme, synes Hartley hverken at have
empiristisk og kvantitativ videnskab. Kort efter blev han meget kritisk over for denne neopositivistiske videnskabsopfattelse og blev en af foregangsmændene i den såkaldte radikale geografi. Her gøres der op med opfattelsen af videnskabens neutralitet, og kulturgeografi formuleres som et etisk
empiristisk og konservativ grundholdning. Burke fastholdt traditionen frem for rationel planlægning. I sit berømteste værk Reflections on the Revolution in France (1790, Tanker om Den Franske Revolution) afviser han enhver abstrakt idé om frihed som ledetråd for politisk handlen, hævder