emaljering
Emaljering, (se emaljere), det at emaljere.
Emaljering, (se emaljere), det at emaljere.
Emaljering af brugsgenstande Emaljering af brugsgenstande af støbejern og stål begyndte lidt før år 1800, og frem til ca. 1970 kom en strøm af emaljerede brugsgenstande på markedet: gryder, kaffekander, komfurer, køkkenovne, vaskemaskiner, vask-udløb, badekar, vaskekummer, større beholdere til
passende klump drivkit, så det støbes fast. Hule emner bagstøbes. Andre dekorationsteknikker er gravering, emaljering (se emalje) og ætsning. 2 efterbehandling af overfladen på støbte genstande, fx af bronze, idet man med mejsel og fil fjerner grater, samlingsrande, blærer o.l.
emaljering af jernvarer, fremstilling af opalglas eller er indgået i slibematerialer. Kryolit har også været anvendt som insektbekæmpelsesmidlet cryocid, der har fået fornyet interesse, idet det er mere miljøvenligt i anvendelsen end andre pesticider. Geologi Kryolitforekomsten har form som et
emaljering og maling. Grundmalingen kan indeholde et aktivt pigment, der beskytter metallet mod korrosion, selvom små mængder vand og ilt diffunderer gennem malingen. Dækmalingen skal hæmme gennemtrængningen af vand og ilt og tilføre anlægget dets farvekarakter. Mønje, som i tidens
kop og bryder til sidst. Stemplets bevægelse indtil brud er et mål for pladens duktilitet. Koppens overfladeruhed afslører, om materialet er egnet til lakering eller emaljering. En lignende metode kaldes Erichsen-test. Begge metoder har været brugt siden 1930'erne.
emaljering (se emalje). Metaloverfladers hårdhed og slidstyrke øges ved overfladehærdning. Ved anodisering og chromatering sker en kemisk reaktion i overfladen, så den bliver modstandsdygtig over for korrosion (se også korrosionsbeskyttelse). Byggematerialer Porøse byggematerialer som tegl, beton og træ udveksler fugt