elegisk
Elegisk, (se elegi), klagende; vemodig; følsom.
Elegisk, (se elegi), klagende; vemodig; følsom.
Elegisk versemål, (se elegisk), versemål med skiftende heksametre og pentametre.
elegiske genre, der formmæssigt er karakteriseret ved sit elegiske versemål. Indholdsmæssigt er romerske elegier karakteriseret ved at handle om kærlighed og begær. I digt 13 takker Sulpicia Venus, romernes gudinde for kærlighed og sex, for at have hørt hendes bønner
elegiske versemål, der bestod af fortsatte disticha. Et distichon består af et heksameter og et efterfølgende pentameter. Indholdet kunne være moralsk-reflekterende, men gik ofte i retning af det smerteligt-sentimentale. I Danmark blev formen først taget op omkring år
elegiske dobbeltvers) og prosa (bl.a. leksikografi). To af de litterært set mest betydelige, Aitia og Hekale, eksisterede måske stadig omkring 1200 e.Kr. I dag har vi ud over seks hymner, en del epigrammer og en sektion fra Paradoxa kun fragmenter
Elegiske digte blev ledsaget af fløjte, monodisk lyrik og korlyrik af lyre. Elegi og jamber hører sandsynligvis hjemme i symposiesammenhæng og var som regel solosang ligesom monodisk lyrik, hvis funktion og modtagergruppe ikke lader sig entydigt bestemme. Korlyrikken var som
elegiske genre, som han videreførte og udviklede efter Catul, Tibul og Properts. Han havde også held som tragediedigter, men fulgte det ikke op og vendte tilbage til den elegiske form. Ovids værker Hans Ars Amatoria (dansk: Elskovskunsten, 1917, 1946), som
elegisk. I mange elegier kæmper den personlighed, der er truet af sammenbrud under den elskedes dominans, for at finde vej ud af sin betagelse, idet den føles som en sygdom (morbus amoris); den frie mand er nedværdiget til en slavetilstand
elegisk digter, der i kraft af sine politisk-ideologiske digte med emner knyttet til Spartas historie og militære kodeks fik status som Spartas nationaldigter. De alexandrinske filologer samlede hans digte i fem bøger; heraf er ca. 20 fragmenter bevaret, hvoraf
elegiske digte. Alle disse tekster er fundet i jammerlige stumper i de assyriske kongers og embedsmænds biblioteker. Man har desuden haft kærlighedssange, som blev sunget ved kulten for gudinden Ishtar, men kun en fortegnelse er bevaret. Læs mere om Assyrien