elefantin
Elefantin, (af lat. elephantinus, gr. elefantinos), 1 af elfenben; elfenbenshvid. 2 klodset som en elefant.
Elefantin, (af lat. elephantinus, gr. elefantinos), 1 af elfenben; elfenbenshvid. 2 klodset som en elefant.
Elefantine, (gr., oversat fra oldegypt. Abu 'elefantland'), ø i Nilen over for Aswan i det sydlige Egypten. Elefantine ligger som første katarakts nordlige afgrænsning og var i oldtiden Egyptens naturlige grænse og hovedstad for den første øvreegyptiske provins (nome). Herfra
og frugtbargjorde Egyptens jord. Sammen med guden Khnum og gudinden Satis tænktes hun at herske over Nilvandet. Anukis' hovedkultsteder lå på Nil-øerne Sehel og Elefantine, hvor man mente, at Nilens kilder var. Hun afbildes som en kvinde med sivkrone.
Elefantine i Nilen, hvor der var en koloni af jødiske lejesoldater. Disse tekster omfatter både handels- og ægteskabskontrakter, breve til myndighederne i Jerusalem og rester af litterære værker. Dele af Ezras Bog i Det Gamle Testamente er skrevet på et
Chalkelefantin, (af gr. chalko- + elefantin), af malm og elfenben.
Elefantine (400-tallet f.v.t.) kendes aramæiske oversættelser (på papyrus) af dele af Bisutunindskriften. Dareiosindskrifter kendes også fra steder i det gamle Iran som Persepolis, Susa og Hamadan. Dareios' efterfølgere fulgte hans praksis: Artaxerxes 1., Dareios 2., Artaxerxes 2. og 3. samt
Elefantine ved Nilens første katarakt nær Aswan. Sammen med gudinderne Satis og Anuket herskede han over kataraktområdet, og han kunne endda opfattes som den, der åbnede for Nilens vande, så den kunne gå over sine bredder og gøre hele Nildalen
er en oldegyptisk gudinde med hovedkultsted ved Elefantine. Satis beskyttede Egyptens sydlige grænse og afbildedes som en kvinde bærende en krone med antilopehorn.
(Dansk Biografisk Leksikon)
Elefantine- og Hermopolis-papyrierne, Deir Allaind-skriften og Qumranteksterne er præget af den solide forening af filologisk skoling med religionshistorisk og teologisk indsigt. Erling Hammershaimb var i øvrigt epigraf ved Carlsbergfondets udgravninger i Sukas i Fønikien (1958) ligesom han flere
(Dansk Biografisk Leksikon)
Elefantine (Vidensk. Selsk. Oversigt 1908, Theol. Tidsskr. 1910) som han i øvrigt benyttede til sin ordbog. Om de vestsemitiske folks kultur har han skrevet i "Verdenskulturen", udg. af Aage Friis (1908, samtidigt på svensk, her ny udg. "Orientens Forntidskultur" II