elastisk
Elastisk, (ty. elastisch, fr. élastique, af lat. elasticus, gr. elastikos, af elaunein sætte i bevægelse, drive frem), som har elasticitet; smidig; eftergivende.
Elastisk, (ty. elastisch, fr. élastique, af lat. elasticus, gr. elastikos, af elaunein sætte i bevægelse, drive frem), som har elasticitet; smidig; eftergivende.
Elastiske deformationer kan enten være små eller store, fx kan fjedre være konstrueret således, at der kan opnås store elastiske deformationer. Der skelnes mellem lineær og ulineær elasticitet. En lineær elastisk deformation er karakteriseret ved, at deformationen er proportional med
Elastiske bølger, ligevægtsforstyrrelser, der udbreder sig gennem et stof som følge af dets elastiske egenskaber. Elastiske bølger inddeles i typer, fx toner, klang, støj og knald; efter form, fx plane bølger, kuglebølger og cylinderbølger; samt i længdesvingninger og tværsvingninger. I
elastisk stød er inden for mekanikken et stød mellem to eller flere legemer, hvorved der ikke tabes kinetisk energi. Tilnærmet elastiske stød forekommer bl.a. mellem stålkugler eller billardkugler. I atom- eller kernefysik kan mange kollisionsprocesser opfattes som elastiske stød. Studiet
Elastisk spredning I en elastisk spredning vil to atomkerner komme så tæt på hinanden, at de vil frastøde hinanden pga. den elektromagnetiske kraft. Hvis de begge er i bevægelse, vil de afbøje hinanden. Er kun den ene i bevægelse, vil
Ideal-elastisk, (1. led af fr. idéal, adj. til idé), tilstand af et materiale, hvor der er lineær afhængighed mellem spændinger og deformationer. Egenskaben findes kun ved spændinger af begrænset størrelse.
elastisk stød, hvor der ikke tabes mekanisk energi. Stød mellem stål- eller billardkugler er med god tilnærmelse elastiske. Forløbet af et elastisk stød mellem to partikler beskrives ved lovene om bevarelse af mekanisk (her kinetisk) energi og impuls. Er stødet
elastisk deformation. Vejecellen består af et elastisk deformerbart element og en sensor. For den ideelle vejecelle er den elastiske deformation x proportional med den kraft F, hvormed vejecellen belastes. Den tilhørende sensor registrerer deformationen og frembringer et elektrisk signal s
elastiske kollisioner, for hvilke det gælder, at den totale kinetiske energi af de kolliderende atomer er den samme før og efter kollisionen, samt uelastiske kollisioner, i hvilke en del af den kinetiske energi anvendes til at excitere eller ionisere de
Elastisk deformation Ved relativt små belastninger sker deformationen udelukkende ved, at de gennemsnitlige afstande mellem materialets atomer ændres en lille smule. Denne elastiske deformation forsvinder helt efter aflastning. Ved større belastninger kan der foruden den elastiske deformation ske plastisk deformation