ekspressiv
Ekspressiv, (af fr. expressif, af lat.), udtryksfuld.
Ekspressiv, (af fr. expressif, af lat.), udtryksfuld.
ekspressiv stil i værker som fx Sophus Claussen læser sit digt "Imperia" fra 1915 og Aftensuppen fra 1918. Det ekspressive udtryk kan blandt andet påvises ud fra Willumsens intense optagethed af den stærkt ekspressive manieristiske billedkunster El Greco. Senere ekspressionistiske
ekspressive og farvestærke lærreder, som forargede de fleste kunstanmeldere, og fik kritikeren Louis Vauxcelles (1870-1943) til at betegne dem som en flok fauves ('vilddyr'). Betegnelsen bekom de unge provokatører så godt, at de selv valgte at navngive deres nye
ekspressive fremstillinger, der har inspireret mange af eftertidens ekspressionistiske kunstnere, opfattes gerne i sammenhæng med tidens mystiske strømninger. Navnet Grünewald er opdigtet og stammer fra den tyske maler og kunstskribent Joachim von Sandrart (1675); først i årene 1919-1923 lykkedes
ekspressive maleri, Die Neuen Wilden ('De nye vilde'). Denne nyekspressive kunstretning genoptog og dyrkede et ekspressivt formsprog med bevidst reference til især den tyske ekspressionisme og den franske fauvisme iblandet inspiration fra punkkulturens kodesprog. Udtryksformen blev en retning i 1980'ernes
ekspressivt formsprog. Hans foretrukne materialer var gips, kunststen og terrakotta, og de mest eminente af hans værker er på trods af deres materialers tyngde karakteriseret ved en opadstigende lethed kombineret med et stærkt udtryk af sjælfuldhed. Hans ofte langstrakte figurer
ekspressiv og fabulerende tendens, som Kandinsky i begyndelsen selv repræsenterede. Den udviklede sig senere i mange retninger og affødte nye, mere eller mindre beslægtede tendenser: abstrakt ekspressionisme, lyrisk abstraktion, tachisme, informel kunst og action painting. Det er kendetegnende for denne
ekspressive selvportrætter Mest kendt er de ekspressive selvportrætter, skabt ved at fortrække ansigt og krop foran et kamera og dernæst bemale billederne med sort maling. I kombinationen af et figurativt motiv og den sorte farve får billedet en stærkt dramatisk
ekspressive muligheder. Den antikke myteverden, hjortefiguren og naturmystikken er gennemgående motiver i hans kunst, der kan kendetegnes ved ornamental forenkling. Salto var fra 1911 blandt de første i den gruppe af unge kunstnere, der om sommeren malede på Christiansø. Med
ekspressive nyromantiker Lise Malinovsky og den makabre nysurrealist Michael Kvium. Den nye skulptur, som fulgte efter det nye vilde maleri i midten af 1980'erne, synes med sine variationer inden for samme kunstners værk og sine kombinationer af stilarter og