ekspansionisme
Ekspansionisme, (af lat., ekspansion + -isme), udvidelsestrang.
Ekspansionisme, (af lat., ekspansion + -isme), udvidelsestrang.
Ekspansionistisk, (se ekspansionisme), vedr. ekspansionisme.
fase med Cavour og Bismarck, der brugte nationalismen til dynastiske, konservative formål, samt den tredje fase, der kendetegnedes af den tragiske degeneration til krigerisk ekspansionisme i det moderne Europa. Hans vigtigste værk er The Historical Evolution of Modern Nationalism (1931).
Ekspansionisme og etablering af kolonier Inden for De Britiske Øer begyndte indlemmelsen af områder med Wales i 1536, med erobringen af Irland, afsluttet i begyndelsen af 1600-tallet, samt unionen med Skotland i 1707. Den oversøiske ekspansion begyndte i anden
ekspansionisme i de opgaver, som institutionerne havde fået tildelt. Det var der til dels i EU's institutioner og politiske samarbejdsområder. Det begyndte med toldunionen, som indebar fælles toldsatser. Derefter måtte man naturligt også have en fælles handelspolitik. Havde man
ekspansionisme, men skulle også sikre Philippe som tronfølger ved at støtte den engelske George 1. mod Stuarterne, der traditionelt var Frankrigs allierede. Dubois blev udenrigsminister i 1718 og forhandlede freden med Spanien efter en kort krig i 1719. Året efter
ekspansionisme før og under 2. Verdenskrig, blev den eufemistiske betegnelse JSDF (Japan Self-Defense Forces) valgt. Paragraf 9 i Japans nye grundlov forbyder ellers at Japan opretholder hær, flåde og luftvåben. Pacifistiske kræfter i Japan har gennem tiden sigtet skiftende