eksorcisme
Eksorcisme er uddrivelse af onde ånder, der har besat et menneske. Uddrivelsen sker ved rituelle former og handlinger og under påberåbelse af en guddom. Den kan forme sig som en bøn til Gud eller som en direkte befaling til dæmonerne
Eksorcisme er uddrivelse af onde ånder, der har besat et menneske. Uddrivelsen sker ved rituelle former og handlinger og under påberåbelse af en guddom. Den kan forme sig som en bøn til Gud eller som en direkte befaling til dæmonerne
påkaldelse, velsignelse og forbandelse. I okkult sammenhæng er en besværgelse et ritual, ofte en særlig ordremse, som kan betvinge et andet væsen, fx en ånd, en dæmon eller et menneske, til at adlyde den, der besværger. Se trylleformel og eksorcisme.
eksorcisme; den kan også være en meddelelsesform, hvor trancetilstanden kaldes frem ved hjælp af medikamenter, ritualer eller suggererende rytmer. Besættelse er i mange kulturer blevet anvendt som forklaring på religiøs ekstase, onde handlinger, hysteri, epilepsi mv. I visse kulturer og
forbundet med den kabbalistiske tanke om sjælevandring. Forestillingen om dibbuk var et udbredt fænomen i Østeuropa i 1600-1700-tallet, hvor den blev imødegået af de hasidiske rabbier, bl.a. gennem eksorcisme. Læs mere i Den Store Danske kabbala hasidisme spøgeri
Djævlebesværgelse, uddrivelse af en djævel under påkaldelse af djævlens navn og under påberåbelse af en guddom; se eksorcisme.
eksorcismen bevaret i Balles dåbsritual fra 1783; i de fleste andre lande blev den afskaffet. Især for Grundtvigs dåbsteologi spiller forsagelsen en vigtig rolle, som han gjorde rede for i Den christelige Børnelærdom (udg. i bogform 1868). Læs mere i
eksorcisme og healing). I Det Nye Testamente betyder den åndsmeddelelse, særlig i forbindelse med dåben og overdragelse af embedsfuldmagt. Håndspålæggelse bruges ved mange kirkelige handlinger. En særlig betydning har den i den romerskkatolske kirke i forbindelse med firmelse og præste
eksorcisme, bl.a. baseret på talismaner, fu, og udsendelse af indre registre af beskyttende guddomme, der mentes at bo i det enkelte menneskes krop og blev opfattet som gradvis mere og mere omfattende struktureringer af den indre livskraft, qi, i takt
(Dansk Biografisk Leksikon)
eksorcismen 1606–07 viste han sin politisk betonede trofasthed mod traditionen da han mod sine kolleger og mod bisperne fik gennemtrumfet at eksorcismen eller djævleuddrivelsen blev fastholdt ved barnedåben. Og i de nærmestfølgende år vinder han det ene slag med
(Dansk Biografisk Leksikon)
eksorcismen og for ligeledes egenmægtigt at have opløst forbindelsen med sin trolovede, en borgerdatter fra Ribe. Dette medførte at han 1567 blev dømt fra sit kald og hensat i fængsel i Sorø kloster. Her levede han under kummerlige omstændigheder, mens