eksegetisk
Eksegetisk er et græsk ord for fortolkende, forklarende eller udlæggende.
Eksegetisk er et græsk ord for fortolkende, forklarende eller udlæggende.
eksegetiske arbejde med de bibelske tekster suppleres med det arkæologiske. Udøveren af denne disciplin bør derfor være uddannet både i teologi og nærorientalsk arkæologi. Beslægtede discipliner er historisk geografi og Palæstinas topografi og arkæologi. Bibelsk arkæologi opfattes fejlagtigt af mange
eksegetisk, reformationshistorisk og almenoplysende art. Christian Kalkar var bredkirkelig, tilhænger af en synode og ivrig deltager i den kirkelige og kirkepolitiske debat. Han var optaget af missionen, 1861-73 formand for Det Danske Missionsselskab og gennem mange år varm fortaler
Portugal til Castilien, hvor han frem til 1492 var leder af finansvæsenet. Abrabanel er forfatter til flere filosofiske og eksegetiske værker (dvs. udlægninger af Bibelen), hvori han bl.a. skrev imod både Averroës og Maimonides. Han døde i eksil i Venedig.
Jakob af Edessa var fra 684 biskop af Edessa i Nordsyrien (det nuværende Şanliurfa i Tyrkiet). Han skrev en række eksegetiske, liturgiske og kirkeretlige værker. Skønt monofysitisk orienteret nød han stor anseelse i vide kredse.
eksegetiske kommentarer til afsnit af de fem Mosebøger. Den berømte Mayse Bukh, en samling på 257 fortællinger, udkom først i Basel i 1602. De fleste af dem er baseret på midrash og Talmud, andre er lån fra forskellige kulturer. Et
til at gøre brug af nyplatonsk filosofi. I tillæg findes en række eksegetiske og homiletiske skrifter fra Marius Victorinus' hånd. Hans oversættelser af nyplatonsk filosofi fik stor betydning for kirkefaderen Augustin. Læs mere i Den Store Danske homoousi (væsensenhed) nyplatonisme
eksegetiske værker skrevet og trykt på latin, ofte oversat til flere levende sprog og udkommet i talrige oplag, vidner om hans betydning overalt i de lutherske og reformerte områder. Størst udbredelse fik de dogmatiske grundbøger Enchiridion theologicum (1557, Teologisk håndbog
er kommenterende noter til antikke og middelalderlige tekster, især brugt om eksegetiske og kritiske noter i margenen eller mellem linjerne i håndskrifterne.
eksegetiske, liturgiske, filosofiske og historiske værker. Af alle typer af aramæisk er klassisk syrisk den, der er overleveret mest af. Det er en forholdsvis standardiseret sprogform, der blev brugt som lærd sprog i en lang periode i et stort område