eksarkat
Eksarkat, (af gr.), en eksarks forvaltningsområde eller hans værdighed.
Eksarkat, (af gr.), en eksarks forvaltningsområde eller hans værdighed.
eksarkat Ravenna, hvortil også de sydlige områder af halvøen samt Sicilien blev knyttet. Det folk, der invaderede Italien, bestod af mange forskellige germanske såvel som ikke-germanske folk, og det havde vel kun navnet tilfælles med de tidligere omtalte longobarder
Aistulf, d. 756, longobardisk konge fra 749. Han erobrede 751 eksarkatet Ravenna fra Det Byzantinske Rige, men afstod de erobrede områder til Pavedømmet efter Pippin 3.s mellemkomst. Aistulf er desuden kendt som lovgiver.
eksarkat langs Adriaterhavskysten. Herefter forsøgte longobarderne at erobre kystbyerne, og endelig indtog den frankiske konge Pippin 3. i 755 Rimini, Ancona, Fano, Pesaro og Senigallia og overdrog dem til pavedømmet under navnet Romagna. Byerne i hele regionen, dvs. Bologna, Ferrara
eksarkatet i Ravenna, og i 1000-t. blev byen en selvstændig kommune og kom i 1300-t. under ghibellinerfamilien Ordelaffi, som var ved magten i 200 år, ofte i konflikt med Kirkestaten. Forlì er i dag et vigtigt landbrugs- og
eksarkatet i Ravenna, og det blev snart et stridspunkt mellem Det Byzantinske Rige og Longobarderriget, indtil Pippin 3. og Karl den Store i 700-t.s anden halvdel intervenerede og oprettede Kirkestaten. I middelalderen måtte paverne dele magten over Lazio med
eksarkat, men blev som led i frankernes indblanding på Den Italiske Halvø i 756 tillagt Kirkestaten. Byen havde dog et betydeligt selvstyre i middelalderen og var ofte kejservenligt orienteret. I 1400-tallet kom Perugia under Baglionefamilien, men blev efter oprør
i historien er der foretaget ombygninger. Der er gjort mange gravfund i omegnen, heriblandt Volumniernes Grav fra hellenistisk tid. Efter Romerrigets opløsning blev Perusia en del af Ravennas eksarkat. Læs mere i Den Store Danske Perugia Octavia minor bellum civile
eksarkat Ravenna som en af de fem byer, Pentapolis, der siden overgik til Kirkestaten. Fra omkring 1300 domineredes byen af Malatesta-familien, hørte siden under Milanos Sforzaer, og 1512 kom den under della Rovere-slægten. 1631-1870 var byen atter
eksarkat (statholderskab) med tilhørende byer (pentapolis) og udstrakte landområder. I perioden 400-700 oplevede Ravenna som hovedstad en enestående blomstring, hvad den rige kirkelige, arkitektoniske og kunstneriske arv vidner om. I 751 blev byzantinerne fordrevet af longobarderne, og Ravenna blev