egennavn
Egennavn, se substantiv.
Egennavn, se substantiv.
Proprium, (af lat. proprius 'egen særegen'), den latinske betegnelse for egennavn, se substantiv.
egennavnes mening og deres reference. Et egennavns mening er ifølge teorien givet ved en såkaldt bestemt beskrivelse, dvs. en beskrivelse af en genstand i dens unikke egenskab, fx "den første mand på Månen" eller "det mindste positive tal". Gottlob Frege
egennavne), som udpeger enkeltlokaliteter. De dannes, når der er behov for kort og entydigt at adskille én lokalitet fra en anden. Behovet for lokalitetsudpegning kan dog ændres, og hvis der ikke længere er brug for et stednavn, forsvinder det igen
er en latinsk betegnelse for substantiv, der ikke er et proprium (egennavn). Læs mere i Den Store Danske nomen ordklasse
Autonym, (gr. aut- + -onym), egennavn; eget navn; sammenlign med pseudonym.
egennavn, men en ærestitel, som Gautama kunne smykke sig med, da han ifølge traditionen i sit 35. år opnåede den endelige erkendelse under botræet i Bodh Gaya. Se også buddhisme. Levetid Der er forskellige meninger om, hvornår Buddha levede. Buddhisterne
messias, "den salvede". Mens betegnelsen i Det Nye Testamente adskillige steder optræder i betydningen "den salvede", står den andre steder som et egennavn, hvad der også siden oldkirken har været det almindelige. Læs mere i Den Store Danske Jesus Kristus
Dagfinn Føllesdal er især kendt for sin analytisk-filosofiske tolkning af Edmund Husserls fænomenologi. Som sprogfilosof har Føllesdal understreget behovet for ægte singulære termini; hvis dette er rigtigt, kan egennavne ikke erstattes af beskrivelser, som fx Bertrand Russell har hævdet.
Fra er den italienske betegnelse for et medlem af en en tiggermunkeorden (franciskanere, dominikanere osv.). Titlen anvendes i forbindelse med et egennavn, fx Fra Angelico (= broder Angelico). Læs mere i Den Store Danske broder frater ordener (religiøse ordener)