efterslæt
Efterslæt, se efterafgrøder.
Efterslæt, se efterafgrøder.
efterslæt. Formålet med dyrkning af efterafgrøder kan være at optage og fastholde nitrat, som ellers vil kunne nedvaskes i efteråret og vinteren; endvidere at nedmulde efterafgrøden som grøngødning; eller at udnytte efterafgrøden til foder. Efterafgrøder er et vigtigt led i
efterslæt til langt op i 1800-t. afhængigt af forskellige kunstvidenskabers tradition. Begreberne romantisk og romantik Romantik er afledt af adjektivet romantisk, der oprindelig i 1700-t., anvendtes om noget mærkeligt og fremmedartet, noget, der var "som i romanerne" og
(Dansk Biografisk Leksikon)
Efterslæt X, 1963 155. Edvard Gotfredsen sst., 1955 33–38. Mogens Brøndsted sst., 1962 71–78. Efterslæt XII, 1965 156. G. H. Schumacher og H. Wischhusen: Anatomiæ rostochiensis, Rostock 1970 40. C.J. Clemedson i Sydsvenska med.-hist. sallsk. årsskr. 1972 38–59. D
(Trap Danmark)
efterslæt (dvs. slog en gang til), eller man sendte husdyrene på eftergræsning. De permanente græs- og lyngarealer blev ligeledes brugt til både græsning og produktion af vinterfoder. Eftersom der overalt i landets skovegne var skarp konkurrence om det gode brændeved
(Trap Danmark)
Efterslæt (1959) om sin barndoms Stevns skrev: »Østsjælland sidst i September. Middagsstund i Lille Taarnby. Staaende her ved Hyldebusken under den gamle, middagsstille Landsby ser man viden op over Engene mod Nord. Brede og grønne, skære i Farven over den
(Trap Danmark)
Efterslæt fra 1959. Også digteren og forfatteren Søren Ulrik Thomsen og billedhuggeren Lene Rasmussen har været inspireret af Stevnsområdet i deres kreative arbejde. På Nytorv i Store Heddinge har Lene Rasmussens granitvandkunst Elverhøjs Blomster været opstillet siden 1997. Inspirationen til
(Dansk Biografisk Leksikon)
efterslæt hertil kom 1840 den matte digtkreds Kjærlighed og Politik, hvis begivenheder er henlagt til 1840, og som undsiger "Kødets Emancipation". Netop ved denne tid havde B.S. Ingemann en ny krise. Fru Rosenørn havde forladt Sorø, og han plagedes af
(Dansk Biografisk Leksikon)
Efterslæt, 1890 har han udgivet systematisk ordnede hovedværker som Danske Sagn som de har lydt i Folkemunde I-VI, 1892–1901 (ny udg. I-VIII, 1980), Danske Sagn, ny række I-VI, 1928–36, Gamle Folks Fortællinger om det jyske
(Dansk Biografisk Leksikon)
efterslæt til "Voltaire" kom et par småskrifter Hertuginden af Dino og Fyrsten af Talleyrand, 1923, og Uimodstaaelige, 1924 der viser samme fordomsfri opfattelse af 1700-tallets aristokratiske selskab. Nogle meget smukke og friske afhandlinger fra Georg Brandes' oldingeår er samlet