dystløb
Dystløb, siden 1800-t. i danske søkøbstæder den almindelige betegnelse for en dyst til søs. Stående i forstavnen på to både forsøger to matroser eller fiskere at skubbe hinanden i vandet med en lanse. Se fastelavn.
Dystløb, siden 1800-t. i danske søkøbstæder den almindelige betegnelse for en dyst til søs. Stående i forstavnen på to både forsøger to matroser eller fiskere at skubbe hinanden i vandet med en lanse. Se fastelavn.
dystløb, hvor to mænd fra hver sin fiskerbåd med stager forsøgte at skubbe hinanden i vandet. Vold mod dyr var et fast element i ældre fastelavnsskikke. Katten i tønden var indtil midten af 1800-tallet ofte en levende kat. Skikken
(Trap Danmark)
dystløb, hvor fire hvidklædte matroser kæmper med lanser stående på hver deres robåd i Kerteminde Havn. Siden 1969 har Kertemindes roklub, sejlklub og fiskeriforening afholdt Kerteminde Havnefest hen over en sommerweekend. Munkebodragten Mens kvinderne i omegnen af Odense fra midten
(Dansk Biografisk Leksikon)
Dystløb i danske søkøbstæder og i udlandet, 1949, Kirkeskibe og kirkeskibsfester, 1950 og Bådeoptog i danske købstæder og i udlandet, 1953. Et af Henning Henningsens foretrukne forskningsemner var indvielses- og optagelsesskikke, og i disputatsen Crossing the Equator. Sailor's Baptism
(Danmarkshistorien)
dystløb” i Køge og „senere på året” i Stege, for øvrigt igen 1355 i Roskilde hvor en Arnold fra Lübeck udmærkede sig. Kongebørns fødsel og dåb noteres, og at fremmede fyrster rejser gennem Sjælland på kongens bekostning, men ikke meget