dværgbusk
Dværgbusk, vedplante, der er lavere end ca. 1 m og som oftest kraftigt forgrenet, fx lyng og tyttebær. Dværgbuske er et vigtigt islæt i arktisk og alpin vegetation, men også omkring Middelhavet og i andre områder med halvtørt klima.
Dværgbusk, vedplante, der er lavere end ca. 1 m og som oftest kraftigt forgrenet, fx lyng og tyttebær. Dværgbuske er et vigtigt islæt i arktisk og alpin vegetation, men også omkring Middelhavet og i andre områder med halvtørt klima.
dværgbuske, buske og træer i pilefamilien. Der kendes ca. 470 arter, som helt overvejende er hjemmehørende i den alpine, boreale og tempererede zone på den nordlige halvkugle, dog med enkelte tropiske arter i Sydøstasien og Madagaskar. Livsformen spænder fra spæde
dværgbusk rypelyng (Dryas octopetale). Senglacialtid i de grønlandske iskerner Variationen af ilt-isotoper i grønlandske iskerner kan oversættes til ændringer i temperaturen. På indlandsisen har den fx kunnet afsløre det forgæves tilløb mod istidens ophør og overgangen til tempereret klima
Akslyng, Bruckenthalia spiculifolia, dværgbusk i lyngfamilien fra SØ-Europa og Lilleasien. Akslyng har små, nåleformede blade og lyserøde blomster, der ligner klokkelyngens. Blomstrer i juni-juli.
dværgbuske, græsser og halvgræsser, som ofte har en tæt, pudeformet vækst. Kalkholdige enge i Alperne er specielt rige på urter. Mange af urterne har store, kraftigt farvede blomster; det gælder fx arter af ensian, ranunkel, klokke, troldurt og potentil. I
dværgbuske og pudeplanter. Mange nordlige slægter, fx ribs, ensian og star, er repræsenteret langs Andesbjergene helt til det sydlige Chile, hvor der også findes arter, som har deres nærmeste slægtninge i New Zealand og Australien; det gælder fx sydbøg, abetræ
dværgbusk i lyngfamilien. Den tilhører slægten Phyllodoce, som omfatter syv arter med en arktisk, cirkumpolar udbredelse. Den findes ikke vildtvoksende i Danmark, men forekommer almindeligt på dværgbuskheder i Skandinavien, Grønland og Alperne. Den har blade, der minder om revlings. De
hunderose. Hos halvbuske, fx bittersød natskygge, er årsskuddene urteagtige, og kun ældre skud forveddede. Dværgbuske, fx hedelyng og blåbær, er helt forveddede, men kun op til ca. 50 cm høje. Flere vegetationstyper, bl.a. i mediterrane områder, domineres af stedsegrønne buske.
dværgbuske, buske og småtræer samt enkelte lianer. De oversædige blomster sidder oftest i klaser, sjældnere enligt eller få sammen. Kronen er normalt klokke- eller krukkeformet, men hos fx tranebær er kronbladene næsten frie. Støvbladene sidder på en nektardiskus (honningskive), og
dværgbuske blev trængt lidt tilbage fra deres dominerende stilling i Dryastid. Opvarmningen betød, at isskjoldet smeltede hurtigt tilbage og en større isdæmmet sø bredte sig i Østersølavningen. I Vendsyssel og det sydlige Kattegat fik landhævning Yoldiahavet til at trække sig