dunalge
er en trådformet, fint grenet brunalge, som er almindelig i danske farvande. Den vokser på sten og andre alger på lavt vand langs kysten. Trådene består af en enkelt cellerække. De har grene, som udgår enkeltvis (en ad gangen) eller
er en trådformet, fint grenet brunalge, som er almindelig i danske farvande. Den vokser på sten og andre alger på lavt vand langs kysten. Trådene består af en enkelt cellerække. De har grene, som udgår enkeltvis (en ad gangen) eller
dunalge (Pylaiella littoralis). Formeringen kan ske, ved at fragmenter vokser videre. Desuden har algen ukønnet eller kønnet formering via sværmere, der dannes i en- eller flerrummede sporangier. De enrummede sporangier er ellipsoide eller ægformede og udvikles på spidsen af korte
dunalge (Pilayella littoralis) og vatalger (Ectocarpus spp.), sidder som epifytter på større alger. På sandbund med spredte mindre sten træffes ofte tætte bevoksninger af strengetang (Chorda filum). Fra varmere have kendes især arter af sargassotang (Sargassum spp.), hvoraf nogle findes
dunalge (Pylaiella littoralis) og almindelig vatalge (Ectocarpus penicillatus). Fedtemøg kendes fra beskyttede lokaliteter som fjorde og vige, bl.a. Køge Bugt og Århus Bugt. Algerne er først fastsiddende på fx sten, andre alger, dyndsnegle og blåmuslinger, men efterhånden som de bliver
(Naturen i Danmark)
Dunalge. Afsnit fortsætter her. Under saltstøvzonen kommer sprøjtezonen, hvor bølgesprøjt hyppigt rammer stenene. Ikke så få lystfiskere har stiftet ubehageligt bekendtskab med cyanobakterien, skvatalge, der i våd tilstand danner et endog særdeles glat, sort overtræk på havnemolens sten. I bølgeslagszonen
(Trap Danmark)
dunalge kaldes alm. vatalge populært for »fedtemøg«, da den klasker sammen til en fedtet masse, når den skyller op på stranden.Mellem tangen og ålegræsset svømmer store stimer af pungrejer, der er føde for en lang række småfisk som tangsnarre, alm
(Naturen i Danmark)
Dunalge. Fin, vatagtig, trådformet brunalge, der er meget almindelig på både lavt og dybere vand. Savtang. Flerårig art uden flydeblærer. Danner tætte bestande i den konstant vanddækkede zone. Sukkertang. Den mest almindelige af de flerårige bladtangarter. Bliver 2-3 m