dulce
Dulce, (af lat. dulcis, dulce blød, behagelig), sødt; behageligt.
Dulce, (af lat. dulcis, dulce blød, behagelig), sødt; behageligt.
Commune naufragium dulce, (lat.), fælles skibbrud er sødt; fælles skade er fælles trøst; det er godt at have lidelsesfæller.
var en spansk (catalansk) boghandler og bibliograf. Hans hovedværk, Manual del librero hispano-americano, udkom 1921-1927 og i en stærkt forøget udgave i 28 bind 1948-1977, senere forøget med registre og supplement. Værket er den mest dækkende fortegnelse
Dulce bellum inexpertis, 1515; Skøn er krigen for den uerfarne, 1984). I modsætning til åndsfællen Thomas More undgik han bevidst at blive direkte involveret i politik. Han havde et klart blik for magtens realiteter og for de forskønnende omfortolkninger af
Guatemalas største sø, 589 km2; afvandes af Rio Dulce til Hondurasbugten. Søen ligger smukt mellem to bjergkæder i den østlige del af landet; ved sydbredden findes enkelte feriehuse for landets velhavere, men egentlig turistudvikling af området har ikke fundet sted.
Dulce de Leche eller Doce de Leite ved varmebehandling af mælk med sukker. Mælkepulver fremstilles ved fuldstændig indtørring af mælk ved forstøvning af kondenseret mælk i et stort kammer, hvori der indblæses varm luft. Mælken vil forud for tørring være
Naufragium, (lat.), skibbrud; sammenlign med commune naufragium dulce.
dulce), hvis bladstilke bruges som grøntsag, samt knoldselleri (A. graveolens var. rapaceum), der er en mere skarptsmagende variant, hvor roden og den nedre del af stængelen er opsvulmet til en knold, der kan spises. Historie Bladselleri blev udviklet som grønsag
(Trap Danmark)
DULCE ET DECORUM EST, PRO PATRIA MORI IN DEN KÄMPFEN IM SUNDEWITT UND AUF ALSEN, IM FELDZUGE 1864, STARBEN VOM 1. BATAILLON KÖNIGLICH PREUSSISCHEN 6. WESTPHÄLISCHEN INFANTERIE-REGIMENT NO.55 DEN HELDENTOD VON DER 1. COMPAGNIE SEC.LIEUT HOLSCHER PORT.FÄHNR. MEYER
(Dansk Biografisk Leksikon)
Dulce (død ca. 1198). Gift mellem 18. og 24.5.1214 med Valdemar (II) Sejr, født omkring Skt. Hans 1170,død 28.3.1241 i Vordingborg, s. af Valdemar (I) den Store (1131–82) og Sophie (ca. 1141–98). – Mor til Erik Plovpenning, Abel