dublet
Dublet, (af fr. doublet, beslægtet med double dobbelt), 1 ting (især samlingsgenstand), der haves i to eksemplarer. 2 inden for grammatik to ord der er dannet ved forskellig udvikling af samme ord (fx kors og krydsaf lat. crux). 3 d.s.s
Dublet, (af fr. doublet, beslægtet med double dobbelt), 1 ting (især samlingsgenstand), der haves i to eksemplarer. 2 inden for grammatik to ord der er dannet ved forskellig udvikling af samme ord (fx kors og krydsaf lat. crux). 3 d.s.s
Duble, (af fr. doublé, af doubler fordoble), uædelt metal overtrukket med et tyndt lag sølv el. guld.
Inden for okkultismen hævdes det, at kroppen ud over sjæl og ånd også rummer et udødeligt såkaldt astrallegeme. Astrallegemet ligner den fysiske krop, men er af en finere og gennemsigtig substans. Begrebet astralrejse eller astral projektion betegner det fænomen, at
dublet (side-by-side eller over/under) eller et enkeltløbet haglvåben (enkeltskud, automatisk eller repeter). I Danmark er det mest udbredte våben en knæklås dublet, som i side-by-side-udgaven fik sin nuværende form allerede i 1875 i Storbritannien (Anson
Dubling, (se duble), det at duble.
dublet'), gruppe af tætliggende energiniveauer i atomer eller molekyler karakteriserede ved at have samme værdier for impulsmoment L og det totale spinkvantetal S, men forskellige værdier for det totale impulsmoment J. Antallet af energiniveauer i en multiplet er 2S+1 for
dublet, hvis overside er forsynet med en cabochon af bjergkrystal, fordi selve opalen er meget tynd. Der fremstilles også syntetiske efterligninger af opal. Forekomst Foruden Australien, der har verdens største forekomster af opaler, har Mexico nævneværdige forekomster. Tidligere var Ungarn
(Trap Danmark)
dubl.) VoldstedBorge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af
(Nordisk Mytologi)
dublet af Njord, ikke mindst pga. paralleller mellem Haddings ægteskab med jættekvinden Ragnhild og Njords med jættedatteren Skade. Saxo - og flere islandske sagaer - omtaler også to brødre, der begge hedder Hadding, sønner af kæmpen Arngrim. Saxos fortælling om Hadding veksler
(Dansk litteraturs historie)
dublet-oversættelser. Til gengæld blev der plads til gamle sange, „som haffue været brugt i Paffuedommet“, „til it Vidnisbyrd / om de fromme Christen / som leffuede for vor tid mit vdi den falske Lærdoms store blindhed oc vildfarelse / paa det mand