Palazzo Corsini
dronning Kristina slog sig ned i Palazzo Corsini, da hun i 1654 frasagde sig den svenske trone, konverterede til katolicismen og rejste til Rom. Her levede hun i mere end 30 år og holdt hof og samlede en lang række
dronning Kristina slog sig ned i Palazzo Corsini, da hun i 1654 frasagde sig den svenske trone, konverterede til katolicismen og rejste til Rom. Her levede hun i mere end 30 år og holdt hof og samlede en lang række
portrætterede David Beck Frederik 3. og Sofie Amalie. I 1647 blev han hofmaler og kammertjener hos dronning Kristina i Stockholm, hvor han malede talrige portrætter af hoffets medlemmer. Portrætter af dronningen findes på bl.a. Nationalmuseum i Stockholm og på Frederiksborgmuseet.
Kristina, gift i 1620 med Maria Eleonora af Brandenburg, far til den senere dronning Kristina. Da Gustav 2. Adolf besteg tronen efter Karl 9.s død 30.10.1611, var Sverige i krig med Danmark og havde siden 1609 været i krig
dronning Kristina, og i Danmark blomstrede den første danske hofballet på slottet hos Frederik 3., hvis dronning, Sophie Amalie, var balletentusiast. En selvstændig kunstart I 1700-tallet blev balletten en selvstændig kunstart med koreografen som den centrale person; teaterdansen fjernede
dronning Kristinas hof af stor værdi. Under 2. Karl Gustav-Krig opholdt han sig ved dronning Hedvig Eleonoras hof på Kronborg og Frederiksborg Slot, hvorfra han også kommenterede krigens gang i brevene hjem til sin far i Sverige. Ekeblad var
dronning Kristinas umyndige regeringstid 1632-44 den mægtigste. Han markerede sig fra begyndelsen som en fremragende administrator, politiker og diplomat og som en overbevist aristokrat. Adelen skulle have forret til magt og embede, men også kvalificere sig ved uddannelse, flid
landets siddende regent må stave sit navn, som han/hun ønsker; imidlertid normaliseres staveformen efter regentens død. Normen gælder fx for dronning Kristina, hvis navn i en lang række samtidige kilder staves Christina. Læs mere i Den Store Danske Sveriges historie
perioder i Sverige og skildrede bl.a. med psykologisk indsigt Dronning Kristina (1660, Uppsala universitet og 1661, Skokloster) samt Karl 10. Gustav og Hedvig Eleonora (Gripsholm). Abraham Wuchters udførte mange forlæg til kobberstik, indtil 1670 i samarbejde med svogeren Albert Haelwegh.
dronning Kristinas død (1689); i hendes salon havde stifterne før mødt hinanden. Akademiet eksisterede til 1925, men havde sin storhedstid især i 1700-tallets første halvdel, da det var toneangivende i Italiens litterære liv, med Pietro Metastasio og Paolo Rolli
Dronning Kristina af Sverige (1661, begge efter Abraham Wuchters, der var hans svoger) samt portrætter af Frederik 3. og 17 blade af Rigsrådets medlemmer (1650'erne). Albert Haelwegh og hans værksted leverede også illustrationer af meget varierende kvalitet til videnskabelige