drikkevise
Drikkevise, se sange.
Drikkevise, se sange.
drikkevisen, den gudelige sang, det moralske læredigt — men også med en iagttagelsesevne, der, især gennem den forkortede udgave af hans berømteste digt, "Den kiedsom Vinter gik sin Gang" (først udgivet 1771), har skaffet ham ry som en fin naturdigter. Ambrosius
drikkevise "Frisk op, naar Dievlen giør sig vred", skrevet i det metrum, der senere er opkaldt efter ham (Bording-strofen). Bohemen Bording kan kaldes Danmarks første professionelle digter; han havde sit udkomme af pennen — om end pauvert i forhold til
drikkeviser, erotiske digte, have- og blomsterdigte og asketiske digte. De fandtes allerede som enkeltmotiver i beduindigtningen, men nu blev de dyrket som selvstændige genrer, ofte i lette versemål og i et enkelt sprog, som kunne forstås uden kommentarer. "De moderne
drikkeviser. Oplysningen Først fra omkring 1750 satte oplysningen ind som en bred bølge i dansk litteratur, båret af en ny økonomisk velfunderet borgerlig selvbevidsthed og af de nye erfaringsvidenskabers fremmarch. To institutioner lagde rammerne for den ny digtning: Den Danske
drikkeviser, historiske viser, ballader, salmer og børnerim står her side om side. Kronologien spænder fra middelalderlige folkeviser (fx "Herr Olof", en tysk oversættelse af "Elverskud") til digte af samtidige lyrikere, bl.a. af udgiverne selv. Gennem uklare, undertiden vildledende kildeangivelser slørede
bøn. Pétursson, der voksede op på bispesædet Hólar og fra 1650 var præst i Saurbær i Hvalfjord, skrev tillige smæderim, drikkeviser og lejlighedsdigte. Men hans smukke, kraftfulde salmer — prædikener på vers — har sikret ham positionen som Islands betydeligste religiøse digter.
Top" (1789). Hans drikkeviser gav ham status som en Norges Bellman, mens præstegerningen på Stavangeregnen afkastede Psalmer (1795) og samme år Sange for den norske Bonde-Stand. Et udvalg af digte, Jens Zetlitz: et tohundreårsminne inkl. biografi, kom i 1990.
fortsat omtumlede tilværelse endte i et fatalt værtshusslagsmål. Som altfavnende barokdigter udmalede han gerne døden og skrev foruden salmer og lejlighedspoesi både kærligheds- og drikkeviser. At hans disharmoniske gemyt sætter sig spor i hele værket, har ikke skadet hans eftermæle.
række folkelige viser, drikkeviser (skolier) og de såkaldte anakreontiske digte henregnes hertil. De alexandrinske lærde opstillede en kanon på ni digtere i denne kategori: korlyrikerne Alkman, Stesichoros, Ibykos, Simonides, Bakchylides og Pindar samt de monodiske digtere Alkaios, Sapfo og Anakreon.