drejebænk
En drejebænk er en værktøjsmaskine, som anvendes til drejning. Betegnelsen anvendes fejlagtigt om drejeskive.
En drejebænk er en værktøjsmaskine, som anvendes til drejning. Betegnelsen anvendes fejlagtigt om drejeskive.
drejebænke med universaldrejebænken som den mest almindelige. Hoveddelene i drejebænken er spindeldokken samt hovedslæde og pinoldok (anbragt på vangen). Spindeldokken indeholder lejer for hovedspindlen og gearkasse med tilhørende betjeningshåndtag. Hovedspindlen sørger via centerpatronen for opspænding af emnet og for at
er de to spidser på en drejebænk, mellem hvilke arbejdsstykket fastspændes. Betegnelsen anvendes også om en lille stålstang med afrundet spids, der anvendes til at lave små fordybninger i metal.
drejebænk eller skåret i hånden, dvs. hugget med mejsler. De drejede arbejder udførtes af professionelle kunstnere, der ofte tillige underviste fyrstefamilierne, som de var ansat hos, fordi arbejdsprocessen mentes at befordre præcision og tålmodighed, ønskværdige egenskaber hos regenter. I Danmark
er, at emnet ikke skal opmærkes for placering af hullerne før boringen. Andre værktøjsmaskiner anvendes ofte til boring af huller, herunder drejebænke og fræsemaskiner af forskellig art, især de universelt anvendelige horisontalfræsemaskiner, hvor store emner kan bearbejdes i få opspændinger.
Drejer var en håndværker, der forarbejdede møbeldele, husgeråd, gardinstænger m.m. ved at bringe det anvendte materiale, fx træ, horn eller elfenben, i rotation om dets egen akse på en drejebænk. Arbejdet er i dag langt overvejende mekaniseret.
pottemagerhjulet fandt sted i Mesopotamien ca. 4000-3500 f.Kr. Hjuldrejet keramik blev fremstillet i Grækenland i bronzealderen og i Centraleuropa fra tidlig jernalder. I Danmark blev pottemagerhjulet først taget i anvendelse i middelalderen. Drejebænk er en fejlagtig betegnelse for drejeskive.
drejebænke, måleinstrumenter mv., der kan konkurrere på verdensmarkedet. Den er landets største eksportsektor med en andel af eksporten på 27,5% i 2004. Energi og minedrift Estland er som det eneste af de baltiske lande selvforsynende med elektricitet takket være
drejebænk, eller ved plastisk bearbejdning, fx koldflydepresning. Efter anvendelse opdeles gevind i hhv. transportgevind (overførelse af kræfter og bevægelser, fx spindler), tætningsgevind (fx til rør og fittings) og befæstigelsesgevind (overførelse af kræfter gennem friktion, fx ved bolte og møtrikker). Afhængigt
drejebænk, bore- og fræsemaskine mv. og samler dem fx ved svejsning eller lodning. De hidtidige lærlingeuddannelser til gørtler og armaturgørtler afløstes ved reformen af de faglige uddannelser i 1991 af to specialer under erhvervsuddannelsen metalsmed. Uddannelsen, der tager fire år