drøbel
Drøbel, uvula, se mund.
Drøbel, uvula, se mund.
Stafylotomi - drøbelen, (gr. stafylo- + -tomi), bortskæring af drøbelen.
Uvulær, (lat. uvularis, af uvula drøbel), inden for fonetik hørende til drøbelen; drøbeldannet, om lyd, der dannes med drøbelen (fx særlige r-lyd).
drøbelen/ganesejlet samt i munden. Aktiviteterne i de nedre taleorganer — struben og lungerne — kan til en vis grad beskrives adskilt fra aktiviteterne i de øvre taleorganer. Intonation (tonegang) og tryk (betoning), under ét prosodien, beror helt eller overvejende på aktiviteter
Stafylhæmatom, (af gr. stafyle drøbel, opr. drue + hæmato- + -om), blodudtrædning i drøbelen.
Stafylisk, (af gr. stafyle drøbel, opr. drue), hørende til drøbelen.
Stafylitis, (af gr. stafyle drøbel, opr. drue + -itis), betændelse i drøbelen.
Stafylo-, (af gr. stafyle drøbel, opr. drue), drøbel- (fx stafylokok).
Allofon, (gr. allo- + -fon), variant af et fonem (fx er drøbel-r og tungespids-r allofon i flere sprog).
drøbel-r (uvulært r) ligesom sydsvensk, sydnorsk, bergensisk, nordtysk, i et vist omfang hollandsk samt rigsfransk. Det er ligeledes et særkende, at t-lyden er affrikeret, dvs. har et kort efterhængt s, der tillige er postaspireret. Ejendommelige er dansk [b