dolus
Dolus, i romerretten viljen til ikke at gøre det rigtige, fx forsæt til at udføre en strafbar handling eller svig i forbindelse med indgåelse af kontrakter. I dansk ret er dolus også betegnelse for, at der er handlet med forsæt
Dolus, i romerretten viljen til ikke at gøre det rigtige, fx forsæt til at udføre en strafbar handling eller svig i forbindelse med indgåelse af kontrakter. I dansk ret er dolus også betegnelse for, at der er handlet med forsæt
dolus eventualis. Her anser gerningsmanden en følge for mindre sandsynlig, men tager den med i købet frem for at opgive gerningen. Et eksempel kunne være en hæler, der med vilje undlader at spørge sælgeren, hvorfra han har tingen. Grænsen mellem
dolus eventualis. Her tales om hypotetisk forsæt, når den, der anser noget for blot muligt, dvs. mindre end 50% sandsynligt, antages at ville have handlet på samme måde i tilfælde af vished. Positiv indvilligelse er også en form for dolus
dolus omfatter alene forsæt. Begrebet culpa optræder i forskellige former i de forskellige romerske aftaleformer (kontraktforhold). Uden for kontrakt anerkendtes culpa i visse tilfælde som ansvarsnorm, men først langt senere er den såkaldte culparegel udviklet til en almindelig erstatningsregel. I
Dolo malo, (lat. med ond svig, af dolus svig, malus ond), i ond hensigt; svigagtig.