doktrinær
Doktrinær, som stædigt følger en teori eller opfattelse uden hensyn til virkeligheden.
Doktrinær, som stædigt følger en teori eller opfattelse uden hensyn til virkeligheden.
Doktrinære, lille gruppe franske politikere og journalister, der i perioden efter kongedømmets genindførelse i Frankrig i 1815 slog til lyd for en styreform, der indskrænkede magtudøvelsen til de rigeste og mest oplyste dele af befolkningen. Pierre Royer-Collard og François
Doktrinarisme, (se doktrinær), principrytteri; det at være doktrinær.
doktrinære holdninger, også indenfor den etablerede økonomiske videnskab, som han karakteriserede som conventional wisdom. Galbraith vedblev at skrive både fagligt om økonomi og samfundsforhold og litterære værker lige til sin død. Mest kendt er romanen A Tenured Professor (1990) om
doktrinær socialrealisme i den sovjetiske periode viser bl.a. Jerevans museum for børnekunst - pioner i sin art - at der i kunstpædagogikken også er givet plads til eksperimenter og en mere personlig bearbejdelse af gamle traditioner, fx inden for kunsthåndværket. Læs mere
doktrinær og mere lyrisk beskrivende end den franske. Det gjaldt især symbolisterne, hvis særkende det var at forene flamsk forestillingsunivers og fransk udtryksform på en måde, som gjorde, at navnlig deres ungdomsværker blev stående: Maurice Maeterlinck (lyrik, teater), Charles Van
doktrinær præformationisme. Von Baer beskrev de "kimlag", der dannes i det tidlige embryo, ud af hvilke de enkelte organer senere formes. Begge yderpunkter i synet på fosterudvikling havde vanskeligheder, og mellempositioner var mulige. Først i 1900-t. kunne striden bilægges
doktrinære indhold, for i hjertet af chantræningen var udvekslingerne mellem mester og elev, men det betød ikke, at der indenfor chanbuddhismen har været tilknytning til visse skrifter, hvoraf kan nævnes Lankavatara Sutra, Surangama Sutra og det daoistiske skrift Zhuangzi. Litteratur
doktrinær konservatisme, interesse for sociale spørgsmål samt for sin beskedne livsførelse. Ved sit valg til pave valgte han som pavenavn at lade sig opkalde efter Frans af Assisi for at understrege sit engagement for de fattige og for en såkaldt
adresse (1899-1900), var afgørende for udformningen af en russisk marxistisk litteraturkritik. Men den doktrinære socialistiske realisme, som udvikledes i 1930'erne, var i direkte modstrid med hans grundopfattelse af kunstens frihed. Læs mere i Den Store Danske Den russiske revolution